Annonce
Indland

Knap hver fjerde har mødt krænkelser på arbejdspladsen

På barer og restauranter oplever mange ansatte at blive udsat for nedsættende kommentarer eller seksuel chikane. (Arkivfoto). Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Særligt i brancher med meget kundekontakt er ansatte udsat for krænkelser, viser stor ny rapport.

En ny rapport om kønskrænkende adfærd, chikane samt seksuel tvang på det danske arbejdsmarked peger på udbredte problemer.

Særligt i brancher med en stor grad af kundekontakt.

Rapporten er udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Her svarer i alt 22,1 procent - lidt under hver fjerde - at de har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed eller chikane, kønskrænkende adfærd eller seksuel tvang eller bestikkelse inden for det seneste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den er baseret på svar fra 9012 personer.

Mange oplever det især fra udefrakommende relationer som kunder eller gæster, siger Ida E.H. Madsen, en af forskerne bag rapporten.

- Det er særligt brancher, hvor man har kontakt med andre mennesker, som ikke er ansat på arbejdspladsen, hvor der ses en høj forekomst af uønsket seksuel opmærksomhed eller chikane. Det kan for eksempel være fra kunder, klienter eller borgere. Men det kan også være fra andre ansatte.

Selv om der over en bred kam er flest kvinder, der har de ubehagelige oplevelser, er der en række brancher, hvor langt flere mænd end kvinder er ramt.

Det gælder på hospitaler, i lægebranchen og inden for transportsektoren. Også inden for offentlig administration og arbejdsformidling er flest ramte mænd.

Der er stor variation mellem brancherne, og højest på eksempelvis uønsket seksuel opmærksomhed og chikane ligger restaurationsbranchen.

I restaurations- og barbranchen har over 41 procent haft ubehagelige oplevelser af den karakter. 68,4 procent af dem svarer, at der var tale om eksterne udøvere af den krænkende adfærd.

8,3 procent i branchen har oplevet decideret tvang og bestikkelse.

Tallene ærgrer Jeppe Herskind-Møller, kommerciel direktør hos Horesta, der repræsenterer restaurationer og hoteller.

Han siger, at organisationen i længere tid har arbejdet med tiltag for at forhindre uønsket adfærd fra kunder på restauranter og barer.

- Vi er selv overraskede over, at vi rammer den procentsats i forhold til uønskede henvendelser fra eksterne relationer - gæster, siger han og påpeger, at der skal gøres mere:

- Jeg synes, det ville være en falliterklæring at sige, at det er umuligt at komme til livs. Jeg er overbevist om, at det her som samfundsproblem er noget, der skal sættes fokus på - at vi som branche simpelthen har en nultolerance og viser omverdenen, at det vil vi ikke acceptere.

Det er også overbevisningen hos Ida E.H. Madsen, der dog understreger, at det også ses internt mellem ansatte og chefer.

Næstefter restaurationsbranchen kommer hoteller og campingpladser, hvor 36 procent angiver at være blevet udsat fra uønsket seksuel opmærksomhed eller chikane.

/ritzau/

  • PLUS Regeringen lader covid-milliarderne rulle
    På barer og restauranter oplever mange ansatte at blive udsat for nedsættende kommentarer eller seksuel chikane. (Arkivfoto). Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster