Annonce
Indland

Knap hver tredje i børnehaver og vuggestuer skifter job om året

Tænketanken Cepos lægger særligt brugen af ufaglært arbejdskraft til grund for den store personaleudskiftning i kommunale dagtilbud. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Der er særlig stor personaleudskiftning i kommunale børnehaver og vuggestuer i kommuner tæt på storbyer.

Der har været stor udskiftning i personalet for børn i vuggestuer og børnehaver de seneste år.

Det viser tal fra tænketanken Cepos, skriver Avisen Danmark. Tallene er baseret på årene 2017 til 2021.

Over 30 procent af de ansatte - svarende til knap hver tredje ansat - i kommunale dagtilbud skiftede job om året.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Analysen fra Cepos viser dog store geografiske forskelle. Områder, der ligger tæt på storbyer, har særlig høj personaleudskiftning, lyder det fra Cepos' forskningschef, Karsten Bo Larsen, til mediet.

Rudersdal kommune ligger i top. Her var det 39 procent af de ansatte, der skiftede job om året - stærkt efterfulgt af Aarhus kommune med 38,7 procent.

Herefter kommer Allerød, Egedal, Hørsholm og København.

I den anden ende ligger kommunerne Skive, Aabenraa og Vesthimmerland på omkring 14,5 procent, skriver Avisen Danmark.

Avisen Danmark

Cepos lægger særligt brugen af ufaglært arbejdskraft til grund for den store udskiftning.

Næsten 80 procent af personalet med en gymnasieuddannelse skiftede job. Avisen Danmark skriver, at det sandsynligvis er en gruppe af ansatte, hvor mange har tilbragt et år i en børnehave i deres sabbatår.

Derimod var det 30 procent af de ansatte med en lang videregående uddannelse, der skiftede job.

Karsten Bo Larsen påpeger over for mediet, at personaleudskiftningen har konsekvenser for kvaliteten af de tilbud, som børnene tilbringer en stor del af deres hverdag i.

- Der er jo ikke nogen, der dør af, at en enkelt pædagog skifter job, eller at der indimellem kommer en gymnasieelev og afløser. Men hvis det bliver det bærende element i daginstitutionerne, kan det blive problematisk og få konsekvenser for kvaliteten, siger han.

Personaleudskiftningen bekymrer Radikale Venstres børne- og undervisningsordfører, Lotte Rod, der pointerer, at børn har brug for faste pædagoger og genkendelige ansigter.

- For det første skal vi sørge for, at der er flere pædagoger, og det kræver, at vi laver en ny pædagoguddannelse, som flere har lyst til at gå på, siger hun.

Jobskiftene skyldes ifølge Lotte Rod, at pædagoger søger væk, fordi de ikke synes, at de kan lave et godt nok stykke arbejde i deres børnehave. Nok uddannede pædagoger er det, der skal til, for, at det er sjovt at udfolde sin faglighed, pointerer hun.

Nogle pædagoger søger også væk, fordi de gerne vil uddanne sig videre, og der kommer man i dag til at tage en uddannelse, som gør, at man ikke kommer tilbage til børnehaven, siger Lotte Rod.

- I Radikale Venstre vil vi gerne give muligheden for, at de dygtigste pædagoger kan læse en pædagogkandidat oven på det, de er rigtig gode til, så de bliver i børnehaven og bliver endnu bedre.

Hun opfordrer regeringen til at tage ansvar for at lave en plan for, at der er uddannede faste pædagoger til alle børn.

/ritzau/

  • PLUS Der kan gå år imellem tilsyn af dagtilbud
    Tænketanken Cepos lægger særligt brugen af ufaglært arbejdskraft til grund for den store personaleudskiftning i kommunale dagtilbud. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde