Annonce
Indland

Købmænd: Alderstjek via kreditkort kan hindre salg af nikotinprodukter

54,1 procent af de unge mellem 15 og 17 år, som køber røgfri nikotinprodukter, køber det i de danske supermarkeder, viser en undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen. (Arkivfoto). Foto: Anna Ringstrom/Reuters
Ifølge købmænd kræver det politisk handling, hvis man vil unges køb af nikotinprodukter til livs.

Elektronisk alderstjek er løsningen, hvis danske supermarkeder skal salget af røgfri nikotinprodukter til unge under 18 år til livs.

Det mener Jannick Nytoft, administrerende direktør hos brancheorganisationen De Samvirkende Købmænd.

- Grundlæggende mangler vi mulighed for elektronisk aldersvalidering. Så kreditkortet boner ud, når man forsøger at købe produkterne uden at være 18 år gammel, siger Jannick Nytoft.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I en undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen angiver 54,1 procent af de 15-17 årige, som køber røgfri nikotinprodukter, at de køber det i et supermarked.

50,3 procent af aldersgruppen køber det i en kiosk og 48,6 procent på tankstationer.

1921 personer i alderen 15-17 år har svaret på Sundhedsstyrelsens undersøgelse.

Hvis kasseassistenterne er i tvivl om alderen på en person, som ønsker at købe et nikotinprodukt, skal ekspedienten spørge om id, men det er ifølge De Samvirkende Købmænd ikke nok.

- Det vil selvfølgelig være fint, at ekspedienten spørger, og det kan vi også kun opfordre til i tilfælde, hvor ekspedienten er i tvivl, lyder det fra Jannick Nytoft.

- Men vil man for alvor det her til livs, tror jeg ikke, at vi kommer uden om, at vi skal kigge på aldersvalideringen generelt.

Og det kræver ifølge ham politisk handling.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) ønsker også handling på området efter Sundhedsstyrelsens undersøgelse. For undersøgelsen er ifølge hende bekymrende.

- Derfor er vi i regeringen klar til at kigge på forskellige tiltag for at vende udviklingen, lyder det fra Sophie Løhde i et skriftligt svar til Ritzau.

Allerede sidste år var et forslag om at sikre en frivillig elektronisk aldersverificering for butikker, så mindreårige ikke kan købe eksempelvis nikotinprodukter med aldersbegrænsning, til afstemning i Folketingssalen.

I det forslag skulle verificeringen foregå via betalingskort og medføre, at kortet automatisk blev afvist, hvis personen ikke var gammel nok. Lige som De Samvirkende Købmænd ønsker det.

Forslaget blev nedstemt ved andenbehandlingen. 61 procent af Folketinget stemte imod, heriblandt det nuværende regeringsparti Socialdemokratiet. Et andet regeringsparti, Venstre, stemte hverken for eller imod. Kun De Radikale og De Konservative stemte for.

/ritzau/

  • FILE PHOTO: Moist powder tobacco
    54,1 procent af de unge mellem 15 og 17 år, som køber røgfri nikotinprodukter, køber det i de danske supermarkeder, viser en undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen. (Arkivfoto). Foto: Anna Ringstrom/Reuters
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik