Annonce
Indland

Kunstmuseum efterlyser: Guldalderværk er forsvundet

Til en udstilling om guldalderens kunstnerkredse leder Ribe Kunstmuseum efter værk fra 1825 af Wilhem Bendz.

Ribe Kunstmuseum har udsendt efterlysning på et forsvundet kunstværk, som ingen tilsyneladende har set skyggen af i 27 år.

Det skriver Politiken.

Der er tale om værket "Tobias' hjemkomst" af den danske guldaldermaler Wilhelm Bendz. Han malede det i 1825.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Værket skal kunstmuseet bruge til en særudstilling om fællesskab og konflikter i guldalderens kunstnerkredse. Men det er uvist, hvor det befinder sig i dag.

Senest værket blev vist, var på en udstilling om Wilhelm Bendz på Den Hirschprungske Samling i 1996. Værket måler 93 gange 104 centimeter.

- Vi ved ingenting om, hvor det er forsvundet hen efterfølgende. Det er pist væk, siger museumsinspektør Katrine Møller Madsen til Politiken.

- Vi ved, at værket dengang blev udlånt af en privat samler, men hvem ved vi ikke. Og vi ved i sagens natur heller ikke, om denne samler stadig har værket. Men det er et væsentligt værk for den her udstillings historie og vigtigt for os at finde.

Artikel hos Politiken

Ifølge Katrine Møller Madsen er Wilhelm Bendz en central figur i dansk guldalder. Men han dør ung og "får aldrig helt udfoldet sit talent", og han står derfor "lidt i skyggen af de allerbedste danske guldaldermalere", siger hun til Politiken.

Da Wilhelm Bendz malede "Tobias' hjemkomst" i 1825, var det i forbindelse med en konkurrence om Kunstakademiets store guldmedalje. Værket er en fortolkning af et bibelsk motiv.

Konkurrencen blev dengang set som den vigtigste i dansk kunst.

Wilhem Bendz venner og kolleger Ditlev Blunck og Albert Küchler var også en del af konkurrencen. De to vandt den lille guldpalme, mens ingen vandt den store det år. Og Wilhem Bendz vandt ikke noget.

Ribe Kunstmuseum vil gerne vise alle tre værker i udstillingen. De har værkerne fra Ditlev Blunck og Albert Küchler.

Wilhelm Bendz døde som 28-årig i 1832 af en lungesygdom i Vicenza i Italien.

/ritzau/

Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik