Annonce
Indland

Lærere: Elevflugt til privatskoler skader bred folkeskole

Når forældre skal vælge skole til deres børn, falder valget oftere på privatskolerne frem for folkeskolerne. Danmarks Lærerforening frygter, at folkeskolerne ikke længere bliver for den brede befolkning. (Genrefoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Danske børn vælger ofte privatskole frem for folkeskole. Lærerforening er bekymret for skæv elevfordeling.

Danske børn går oftere på privatskole frem for i folkeskolen sammenlignet med børn i andre OECD-lande. Det skriver Information mandag på baggrund af en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

I 2016 gik 16 procent af de danske børn i 0.-6. klasse på privatskole. Det giver Danmark en fjerdeplads blandt de 23 OECD-medlemslande, hvor gennemsnittet samme år var 11 procent.

Ifølge analysen er flere børn de seneste år flyttet til danske privatskoler.

Det ser næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange på med stor alvor.

- Det er jo bekymrende. Vi har brug for, at folkeskolen er et sted, hvor en bred del af befolkningens børn går. I udskolingen (7.-9. klasse, red.) er det 20 procent, der vælger privatskolerne. Det er en alt for stor del, siger hun.

Dorte Lange frygter, at der ikke længere kommer til at være den brede folkeskole tilbage, hvor elever fra alle samfundslag møder hinanden.

- Det er ikke godt. At nogle søger privatskole er selvfølgelig helt fint, og det er en god tradition i Danmark, men når en femtedel søger privatskole, er vi ved at være der, hvor folkeskolerne ikke længere er det store flertals skole.

Der er ikke data, som viser, hvorfor der tilsyneladende sker en elevflugt fra folkeskoler til privatskoler, men ifølge Dorte Lange kan det skyldes især to ting: nationale test og lange skoledage.

- Vi ved jo, at elever og forældre gennem noget tid har været utilfredse med de lange skoledage. Vi ved også, at de nationale test ikke er noget, som eleverne er særlig glade for.

- Vi bliver nødt til at se på, at beslutningstagerne lytter mere til de fagprofessionelle, forældrene og eleverne, så folkeskolen kan blive det naturlige førstevalg, siger Dorte Lange.

Hun mener, at folkeskolerne skal forbedres i sådan en grad, at Danmark kommer ned og rammer gennemsnittet for OECD.

  • Børn
    Når forældre skal vælge skole til deres børn, falder valget oftere på privatskolerne frem for folkeskolerne. Danmarks Lærerforening frygter, at folkeskolerne ikke længere bliver for den brede befolkning. (Genrefoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster