Annonce
Indland

Mangel på hjælp ved opioidindtag øger risiko for dødsfald

Opioider er en gruppe af stoffer, som virker smertestillende på vores centralnervesystem. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det er vigtigt at vække personer, hvis man mistænker, de har indtaget opioider, siger lektor bag nyt studie.

Risikoen for, at det ender fatalt, når en person har indtaget opioider, er langt større, hvis der ikke er andre til at gribe ind.

Det viser et nyt studie fra Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet.

Man har undersøgt omstændighederne bag 327 morfin-, heroin- og metadonrelaterede dødsfald i perioden 2013 til 2020 i fire politikredse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

64 procent af personerne var alene, da døden indtraf, og størstedelen virkede upåvirkede, da de sidst blev set i live.

Det er vigtigt at genkende søvn som en forløber for forgiftning, lyder det.

Charlotte Uggerhøj Andersen, der er klinisk lektor ved Institut for Retsmedicin i Aarhus, fortæller i en pressemeddelelse, at man typisk ikke dør lige efter en overdosis.

Det kan således tage flere timer, hvor man i en søvnlignende tilstand udvikler iltmangel, og organerne svigter, lyder det.

Læs pressemeddelelsen

- De unge skal vide, at de skal holde øje med hinanden, og det er vigtigt, at man ikke bare går fra folk, der ligger og sover, hvis man har mistanke om, at de kan have indtaget stoffer, siger Charlotte Uggerhøj Andersen.

Derfor er det vigtigt, at man vækker personerne, understreger hun videre.

Opioider er blandt andet karakteriseret ved at være smertestillende, men også vanedannende.

Personer i alderen 15-34 år er i højere grad i risiko for at dø af en opioidforgiftning, mens der er andre til stede, end personer over 44 år, viser studiet.

I sager med dødelig udgang er opioiderne desuden næsten altid indtaget sammen med andre stoffer, herunder benzodiazepiner, som bruges i behandling af angst og søvnproblemer.

62 procent af de omkomne personer blev fundet døde i deres eget hjem, mens en femtedel blev fundet i et andet privat hjem - oftest i en seng eller sofa.

I knap 100 tilfælde opholdt andre mennesker sig på samme adresse, da døden indtraf.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har tidligere sagt, at han er "rigtig nervøs og bange" for, at "vi står ved foden af et bjerg, som kan udvikle sig til en egentlig opioidkrise".

Derfor vil regeringen inden sommerferien komme med et udspil, som imødegår udviklingen på opioidfronten.

De præcise tiltag er endnu ikke kendt, men der vil være elementer, der retter sig mod sundhedsmyndigheder, politiet og anklagemyndigheden.

En vurdering foretaget af de tre retsmedicinske institutter i Danmark viste torsdag, at farligheden af opioider er "meget høj".

For centralstimulerende stoffer som kokain og amfetamin er farligheden "høj".

Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at næsten halvdelen - 124 ud af 280 - af de narkotikarelaterede dødsfald i 2022 skyldtes formodet opioidforgiftning.

/ritzau/

  • Oxycodon
    Opioider er en gruppe af stoffer, som virker smertestillende på vores centralnervesystem. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt