Annonce
Indland

Med hendes exit forsvandt en flertalsregering

Bente Juncker er her fotograferet i 1994 - året, hvor hun både blev socialminister og forlod politik. (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Bente Juncker, der 9. maj fylder 80 år, var i 1994 socialminister i 14 dage. Da hun blev ekskluderet af CD, havde Poul Nyrup ikke længere en flertalsregering.

Kun to ministre har gennem historien siddet i kortere tid i sin ministerstol end Bente Juncker.

Hun fik 14 dage som socialminister tilbage i 1994, da fortiden indhentede hende.

Og da Bente Juncker, der 9. maj fylder 80 år, kort tid efter blev ekskluderet af Centrum-Demokraterne og blev løsgænger, var Poul Nyrup Rasmussens (S) første regering ikke længere en flertalsregering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bente Juncker var med fra Centrum-Demokraternes begyndelse i 1973.

Otte år efter blev hun valgt ind i Folketinget, hvor hun var svær at komme uden om med sine markante udmeldinger på socialområdet.

Centrum-Demokraterne var i 1993 med til at gøre socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen til statsminister efter Poul Schlüters (K) afgang i kølvandet på Tamilsagen.

Den nye regering var samtidig en sjældent set flertalsregering, hvor de fire regeringspartier havde 90 mandater i Folketinget tilsammen.

I forbindelse med en regeringsrokade i januar 1994 blev der plads til CD-gruppeformanden Bente Juncker. Hun blev udnævnt til socialminister.

Men kort efter udnævnelsen fik medierne nys om en klage, som hun og den daværende ægtefælle, Uffe Thorndahl, havde indgivet nogle år tidligere.

Parret var utilfreds med, at otte psykisk handicappede var flyttet ind i et sommerhus ved siden af deres ved Råbylille på Møn.

De nye naboer larmede ifølge klagen for meget, og det var måske ikke så meget klagen i sig selv, som udløste fyresedlen.

Men Junckers udokumenterede anklager om, at institutionslederen havde misbrugt personerne med handicap seksuelt, udløste en injuriesag og var samtidig dråben, der fik bægeret til at flyde over.

Hun måtte trække sig som minister og blev ekskluderet af sit parti. I stedet fortsatte hun som løsgænger i Folketinget, og dermed havde Poul Nyrup ikke længere en flertalsregering.

Her sluttede Bene Junckers politisk karriere også. Hun genopstillede ikke ved valget i 1994.

Hun ser i dag tilbage på sine mange år i politik som en "god tid", men uden at savne det. Hun følger dog fortsat med i det politiske landskab.

- Det er svært at vide, hvad man skal stemme på. Der er nu så mange partier, siger Bente Juncker.

Efter den politiske karriere arbejdede hun i et par år på et hospital, inden hun gik på pension.

Bente Juncker er født i Slagelse og bor i dag i Rungsted, hvor hun bruger sin tid med børn, børnebørn og oldebørn.

/ritzau/

  • BENTE JUNCKER MF CD
    Bente Juncker er her fotograferet i 1994 - året, hvor hun både blev socialminister og forlod politik. (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde