Annonce
Indland

Naturfredningsforening vil indsamle nikotinposer

Stadigt flere unge bruger nikotinposer som disse, og en del glemmer at smide dem i skraldespanden, når de er brugt. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Årets Affaldsindsamling sætter fokus på problemet med de mange henkastede snus- og nikotinposer.

Du har formentlig selv set det på en spadseretur på gaden eller en løbetur i skoven.

De små hvide snus- eller nikotinposer ligger efterhånden allevegne i takt med, at flere er gået over til røgfrit indtag af nikotin.

Men nøjagtigt som cigaretskodder hører poserne heller ikke til på gaden eller i naturen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det mener Danmarks Naturfredningsforening, der mandag indleder sin årlige Affaldsindsamling. Denne gang med skærpet fokus på nikotinposer.

- Selv om nogle måske tænker, at poserne er små og harmløse, så hører de absolut ikke hjemme i naturen. Poserne indeholder formentlig plastic, der gør at nedbrydningstiden er meget lang, og så er der også set eksempler på dyr, der bliver forgiftet af det, siger Lars Midtiby, der er direktør i Danmarks Naturfredningsforening.

Foreningen har op til landsindsamlingen gennemført en rundspørge, hvor 52 procent af de adspurgte giver udtryk for, at det flyder med snus og nikotinposer.

69 procent mener desuden, at det er et stigende problem. Det samme gør Lars Midtiby med henvisning til, at brugen af de nye nikotinprodukter også vokser.

- Og med et stigende forbrug mener vi, at der er behov for et øget fokus på problemet og for at undersøge omfanget nærmere, siger direktøren.

Foreningen har derfor bedt de op mod 235.000 deltagere i årets Affaldsindsamling at rapportere, hvor mange nikotin- og snusposer, de finder.

Der har været en del episoder med hunde, der er blevet nikotinforgiftet af at have spist henkastede nikotinposer.

Samtidig oplever eksempelvis Aarhus Kommune, at nikotinposerne kan være svære at fjerne, fordi de sætter sig fast mellem fliser eller brosten.

Derfor vil Danmarks Naturfredningsforening undgå en kultur, hvor det bliver okay at smide snus og nikotinposer andre steder end i skraldespanden.

- Vi ved, at der er mange unge brugere af nikotinposer, og at brugen er stigende.

- Derfor er det vigtigt at have en snak om, hvad man kan tillade sig at efterlade i naturen, og hvad man skal sørge for at tage med hjem, siger Lars Midtiby.

Årets Affaldsindsamling foregår i år i uge 15 og har blandt andet deltagelse af 186.000 børn fra skoler og daginstitutioner.

Sidste år blev der ved den lejlighed indsamlet 100 ton affald.

/ritzau/

  • Nikotin poser af mærket ZYN og LYFT
    Stadigt flere unge bruger nikotinposer som disse, og en del glemmer at smide dem i skraldespanden, når de er brugt. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt