Annonce
Indland

Ny opgørelse af coronaindlæggelser skal give mere præcise tal

Kun personer, der er indlagt inden for 14 dage efter positivt testsvar, vil fremover indgå i statistikken.

En ny metode til at opgøre antallet af personer, der er indlagt med coronavirus på landets hospitaler, skal sikre mere præcise tal.

Det skriver Statens Serum Institut på sin hjemmeside.

Onsdag ændrede seruminstituttet måden, hvorpå antallet af indlagte med coronavirus bliver opgjort.

Det betød, at antallet af indlagte på nationalt plan onsdag faldt fra 60 til 39, selv om kun fire patienter var blevet udskrevet i løbet af det foregående døgn.

I den nye definition af, hvem der medregnes som indlagt med corona, indføres der to tidsbegrænsninger.

Først og fremmest vil Covid-19-indlæggelser fremover blive defineret som indlæggelser, der starter inden for 14 dage efter, at man får taget den første positive coronatest.

- Uden grænsen på 14 dage risikerer man, at nogen for eksempel kan være testet positiv i marts og indlagt efter ulykke i juni, skriver Statens Serum Institut i sin begrundelse.

Derudover ændres definitionen sådan, at en indlæggelse nu afgrænses i den anden ende ved 90 dage efter den dag, man får taget den første positive prøve.

- Det sker for at fjerne personer (fra statistikken, red.), som fortsat er indlagt i længere tid for eksempel for en kronisk sygdom og ikke længere for Covid-19, skriver Statens Serum Institut.

Den umiddelbare vurdering af den nye definition fra Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, er, at den er fornuftig.

- Det er meget fornuftigt at indføre lidt mere skarpe regler, så man på tværs af de fem regioner definerer indlæggelser mere ens, siger han.

Også Allan Randrup Thomsen, virolog ved Københavns Universitet, kan se det positive ved den nye definition.

- Der er ingen tvivl om, at det rent opgørelsesmæssigt bliver mere præcist. Og jeg lægger også mærke til, at det er godt, at man også korrigerer tallene tilbage, så vi stadig kan følge den vigtige tidslinje, når man skal se på, hvordan epidemien udvikler sig, siger han.

Men opgørelsen af antallet af indlagte kan blive endnu bedre, hvis man kan bruge tallene mere effektivt i praksis, påpeger Jens Lundgren.

Hvis man skal bruge tallene til at beregne kapacitet på hospitalerne, så bør man særskilt opgøre, hvor mange patienter der er smitsomme og skal isoleres.

Og hvis man skal bruge tallene til effektivt at overvåge epidemiens udvikling i samfundet, så er der flere problemer, mener han.

- Det er helt åbenlyst problematisk, at man blander patienter, der er indlagt med Covid-19, sammen med folk, der har været smittet, men bliver indlagt af en anden årsag, siger Jens Lundgren.

Derudover bør man adskille personer, der bliver smittet i samfundet og efterfølgende indlagt med Covid-19, fra personer, der er indlagte af andre årsager og på hospitalet bliver smittet med Covid-19.

- Det sidste er et lokalt problem på hospitalerne, men det kan ikke bruges til at sige noget om, hvordan corona udvikler sig i samfundet.

Link til forklaring på Statens Serum Instituts hjemmeside
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt