Borgerne skal fortsat selv aktivt tilvælge det, hvis de ønsker at være organdonor, hvis det står til Det Etiske Råd.
Det fastslår rådet i ny udtalelse, skriver DR.
- Retten til at bestemme over sig selv og sin egen krop er et vigtigt princip for sundhedsvæsenet. Derfor er vores anbefaling, at vi holder fast i de principper, der er i dag, siger Leif Vestergaard, der er formand for Det Etiske Råd.
Udtalelsen fra rådet kommer, efter at Folketingets sundhedsudvalg i sommer bad om det.
Det skete, da et borgerforslag om at ændre reglerne fik over 50.000 støtter og derfor skulle behandles i Folketinget. Forslaget opnåede dog ikke flertal.
I Danmark gælder reglen om aktivt tilvalg.
Det betyder, at man aktivt skal give samtykke til, at ens organer doneres, efter at man er død, hvis det skal ske.
Det samtykke kan gives på sundhed.dk, ved at bære et udfyldt donorkort eller det kan gives mundtligt til ens pårørende.
Borgerforslaget i sommer gik på, at der i stedet for aktivt tilvalg skulle indføres et aktivt fravalg.
Det betyder, at man automatisk registreres som organdonor, når man fylder 18 år. Hvis man ikke ønsker, at ens organer doneres, skal man aktivt gå ind og fravælge det.
Flere end 20 lande i Europa har indført et aktivt fravalg.
Ud over Danmark er Tyskland blandt de lande, der har aktivt tilvalg, når det gælder organdonation.
Omkring 1,3 millioner mennesker over 15 år har registreret sig i donorregisteret. Det svarer til 27 procent.
460 personer stod ved udgangen af 2022 på venteliste for at modtage et nyt organ ifølge Dansk Center for Organdonation.
Mandag morgen indkaldte sundhedsminister Sophie Løhde (V) til forhandlinger, hvor hun ikke afviste at ændre reglerne.
Hun har flere gange udtrykt sin støtte til aktivt fravalg. Løhde understreger dog, at regeringen ikke har lagt sig fast på konkrete ændringer.
/ritzau/