Annonce
Indland

Overlæge: Alvorligt hvis Kina-virus smitter mellem mennesker

Et nyt virus sættes i forbindelse med et nu lukket skaldyrsmarked i den kinesiske millionby Wuhan. Men nu viser det sig ifølge kinesiske forskere, at virus kan smitte fra person til person. Foto: Darley Shen/Reuters

Nyt virus kan ifølge kinesiske forskere smitte fra person til person. Det gør det mere alvorligt, siger læge.

Eksperter fra Statens Serum Institut holder nøje øje med meldinger fra Kina om, at et nyt virus kan smitte fra menneske til menneske.

- Tidligere fik vi at vide, at det kun var personer, der havde besøgt bestemte markeder, der var blevet smittet, formentlig ved kontakt til dyr.

- Men hvis det viser sig, at virus kan smitte fra menneske til menneske, ændrer det sagen og gør det mere alvorligt, siger overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut.

Det nye virus er blevet sat i forbindelse med et skaldyrsmarked i den kinesiske millionby Wuhan.

Tre kinesere er døde, og 218 andre har fået lungebetændelse af det hidtil ukendte virus.

Det nye virus har fået stor opmærksomhed, fordi det minder om virusset Sars, som i 2002 og 2003 kostede næsten 650 personer livet i Kina og Hongkong.

- Vi har jo minderne fra Sars om, hvordan det kunne smitte til 21 lande på tre uger.

- Og vi har kinesisk nytår for tiden, hvor der er tradition for, at kineserne rejser både indenrigs og internationalt.

- Hvis syge mennesker kan rejse ud og smitte andre, så har vi jo i denne globale verden en migration af kinesere, der kan sprede sygdommen. Det er en ganske ubehagelig tanke, siger Anders Fomsgaard.

Det er kinesiske forskere fra landets nationale sundhedskommission, der ifølge nyhedsbureauet AFP har været ude med meldingen om, at virusset kan smitte mellem mennesker.

Anders Fomsgaard afventer, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) be- eller afkræfter meldingerne.

Det ventes at ske på et hasteindkaldt møde i organisationen onsdag.

Afhængig af mødets konklusioner kan det muligvis ændre på anbefalingerne til folk, der rejser til Kina.

- Indtil nu har vi sagt, at man nok skal holde sig fra madmarkeder, da man endnu ikke har identificeret, hvilken dyreart det her virus kommer fra.

- Det kan være markedet i Wuhan, men muligvis også andre markeder, der kan have dyr.

- Men hvis det viser sig, at det kan smitte fra menneske til menneske, kan det være noget med at holde sig fra tætte forsamlinger, busser og tog, siger Anders Fomsgaard.

Også i Norge følges situationen tæt.

- Videre spredning af virus vil ikke være uventet, og vi må være forberedt på, at der også kan komme smittede personer til Norge, siger seniorrådgiver Ragnhild Tønnesen fra Folkehelseinstituttet ifølge nyhedsbureauet NTB i en pressemeddelelse.

Lufthavne i flere lande har indført screening af passagerer fra Wuhan.

Det gælder blandt andet Sydneys internationale lufthavn.

I Københavns Lufthavn er der på nuværende tidspunkt ikke iværksat screening af passagerer fra Kina.

- Hvis vurderingen er, at der skal tages foranstaltninger, gør vi det i samarbejde med myndighederne og flyselskaberne, siger presserådgiver Maria Noel.

  • A worker in a protective suit is seen at the closed seafood market in Wuhan
    Et nyt virus sættes i forbindelse med et nu lukket skaldyrsmarked i den kinesiske millionby Wuhan. Men nu viser det sig ifølge kinesiske forskere, at virus kan smitte fra person til person. Foto: Darley Shen/Reuters
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster