Råd efterlyser fokus på undersøgelser af ufødte

Det Etiske Råd ønsker en debat om, hvorvidt det er de rigtige sygdomme og misdannelser, fostre bliver undersøgt for.

De fleste er enige om, at det er rimeligt at få en abort, hvis en scanning har vist, at fostret vil blive født med et meget alvorligt fysisk eller psykisk handicap.

Men hvad med det par, der ønsker at afbryde graviditeten, fordi fostret mangler den ene underarm, vil blive født med klumpfod eller er i risiko for selv at blive barnløs som voksen på grund af infertilitet?

Gravides muligheder for at blive klogere på fostret i maven vokser i takt med, at nye diagnostiske metoder vinder frem, både i det offentlige og private.

Den udvikling tænder advarselslamper i Det Etiske Råd.

I en udtalelse, offentliggjort onsdag, efterlyser rådet en debat om, hvorvidt det er de rigtige sygdomme og misdannelser, der undersøges for.

- Vi er i rådet enige om, at det er fint, at vi har fosterundersøgelserne, fordi de opdager alvorlige sygdomme.

- Er fostret skabt uden hjerne, er det ikke levedygtigt, og så er der ingen grund til at fortsætte graviditeten, siger formand Leif Vestergaard Pedersen.

- Men er det alvorligt for et pigefoster at blive født med en forøget risiko for at udvikle brystkræft som 50-årig?

Alle gravide har siden 2004 kunnet få to fosterundersøgelser i løbet af graviditeten i det offentlige hospitalsvæsen. Et tilbud, der mest markant har betydet, at antallet af børn født med Downs syndrom er faldet drastisk.

Men Downs syndrom behøver ikke at være ensbetydende med et dårligt liv, siger medlem af rådet Ida Donkin, der til daglig er læge på Rigshospitalets fødeafdeling.

For eksempel er det i dag muligt at operere for nogle af de hjertefejl, som kan følge med.

- Mennesker med Downs syndrom lever i dag betydeligt længere, end de gjorde tidligere. Vi ved også, at mange har en høj tilfredshed med livet. Med fosterundersøgelserne risikerer vi at understøtte et selektionssamfund, siger hun.

Udtalelsen fra rådet sker på opfordring af et udvalg i Folketinget, der ønsker mere viden, inden grænsen for fri abort måske hæves.

Den har siden 1973 ligget ved udgangen af 12. uge, men et flertal i rådet anbefalede sidste efterår at hæve grænsen til 18. uge.

Regeringen har ikke har lagt sig fast på en eventuel ny grænse. Men sundhedsminister Sophie Løhde (V) har udtalt, at regeringen er åben over for at drøfte spørgsmålet.

Ender det med en højere grænse, vil flere gravide i fremtiden på egen hånd skulle beslutte, om de vil have abort på baggrund af en fosterundersøgelse.

I dag skal et af landets fem abortsamråd spørges efter 12. uge.

95 procent af alle gravide tager imod tilbuddet om fosterundersøgelser.

/ritzau/