Rapport: Opbakningen til inklusion smuldrer

Opbakningen til inklusionsarbejdet i de danske folkeskoler smuldrer hos de lærere og forældre, som hver uge oplever konsekvenserne af arbejdet med at rumme elever med særlige behov i den almindelige klasseundervisning.

I en ny evalueringsrapport, som SFI og Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, har udarbejdet for Undervisningsministeriet, ser man adskillige tegn på, at hovedaktørerne vakler i troen på projektet.

- Skolelederne vurderer generelt, at der er lav opbakning til øget inklusion blandt skolens forældre, lyder det i rapporten, som er baseret på erfaringer fra 12 meget forskellige kommuner.

På tværs af disse tegner der sig et billede af, at forældrene i stigende grad vender ryggen til inklusionsindsatsen.

Mens skolelederne oplever "en vis opbakning" hos forældrene til de udfordrede børn, så er støtten "lav og faldende" hos de øvrige forældre.

- Lærerne oplever, at der generelt er en lav opbakning til inklusion blandt skolens forældre. Lærerne vurderer endvidere også, at skoleledelsernes opbakning til inklusioner faldet i indeværende skoleår, påpeges det andetsteds.

Også blandt lærerne selv, som i forvejen har givet udtryk for en stor skepsis over for inklusionen, er opbakningen faldet over det seneste år. Hvor det sidste år var 19 procent af de adspurgte lærere, der sidste år erklærede sig enige i opbakningen til inklusionsarbejdet, er det nu blot 14 procent.

- Et helt gennemgående tema er, at man ikke mener, at der politisk er sat tilstrækkelige ressourcer af til inklusion. her nævnes manglende kompetenceudvikling i at inkludere, for få vejledere og for lidt støtte i klassen, konstateres det i rapporten.

Underviserne kan samtidig konstatere, at arbejdet har medført en dårligere trivsel i klasserne.

- Der er flere lærere, som angiver, at en større andel af eleverne ikke trives socialt i klassen, når ændringen i inklusionsprocenten i 2013 var større end to procentpoint, konstaterer eksperterne.

Tager man udgangspunkt i en klasse med 22 elever betyder det, at tilkomsten af blot en enkelt elev med særlige behov er nok til, at det kan ses på trivslen.

Rapporten vurderer samtidig, at andelen af elever, der er inkluderet i det almindelige undervisning er øget fra 94,9 procent i 2013 til 95,5 procent i år. Målet er, at 96 procent skal være inkluderet i 2015.

Tre fjerdedele af skolelederne bakker fortsat op om inklusionsarbejdet, men både på inspektørkontorerne og bag katetrene peger man på, at det kan være svært at se formålet med arbejdet.

87 procent af skolelederne vurderer, at lærerne "stort set ikke har incitamenter til at være inkluderende". Det samme gør sig gældende for to tredjedele af lærerne.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) siger, at det er et problem, at der er færre lærere, der bakker op om inklusionen, og at en stor del ikke har incitamenter til at være inkluderende.

- Man skal jo kunne se, hvorfor det her giver mening. I den næste fase er det vigtigt at have fokus på, hvordan skoler og kommuner får opbygget incitamentstrukturer, så lærerne kan se, at de bliver understøttet i deres læringsopgave, siger hun.