Mange familier oplever, at børns trivsel og behov overses, når mor, far eller søskende får en alvorlig sygdom.
Hvert år bliver over 150.000 børn pårørende til en mor, far, søster eller bror, der er ramt af livstruende eller alvorlig kronisk sygdom.
Men selv om man fra forskningen ved, at det belaster børn at være pårørende, bliver børnenes problemer overset. Det skriver Jyllands-Posten.
En ny undersøgelse blandt medlemmerne i patientforeninger under Danske Patienter viser, at hverken lægen, de hospitalsansatte eller socialrådgiverne har spurgt ind til barnets trivsel og behov i over halvdelen af de ramte familier.
I alt 809 familier har deltaget i rundspørgen. Tre ud af fire familier har savnet fokus på og tilbud til barnet, og videre viser tallene, at over halvdelen af børnene udsættes for stress. Hvert sjette barn oplever symptomer på angst og depression.
Danske Patienter efterlyser krav til sundhedsvæsenet om information og støtte til børn, der er pårørende.
- Det er meget bekymrende tal. Sundhedsvæsenet har en blind vinkel, når det gælder børn som pårørende, siger Danske Patienters formand, Camilla Hersom, til Jyllands-Posten og fortsætter:
- De er ekstremt påvirket, når en forældre eller en søskende er alvorligt syg, og forældrene er jo typisk selv i krise og mangler overskud. Børnene skal ligesom alle andre pårørende inddrages systematisk, og det skal ske med respekt for børnenes alder og ressourcer.
Hun peger på, at børn ofte sidder med en masse ubesvarede spørgsmål.
- Hvad betyder det, at far er skizofren, og er det noget, man kan leve med? Hvorfor mister mor al håret efter kemobehandling? Det er så vigtigt for børnene at få svar og støtte, ellers risikerer børnene selv at udvikle sygdomme, angst, mistrivsel, siger Camilla Hersom til avisen.
Ifølge Danske Patienter bør Sundhedsstyrelsens anbefalinger for sundhedspersonalets møde med pårørende blive gjort forpligtende for sundhedspersonalet på sygehusene.