Annonce
Indland

Rusland tiltaler seks danskere for at have kæmpet for Ukraine

Udlændinge, der kæmper for Ukraine og tages til fange af Rusland, kan ende i store juridiske problemer, hvis Rusland vurderer, at de er lejesoldater. (Arkivfoto). Foto: Anatolii Stepanov/Ritzau Scanpix
Ruslands ambassade advarer om, at lejesoldater enten vil blive "neutraliseret" eller retsforfulgt.

I Rusland er seks danskere blevet tiltalt for at være lejesoldater i Ukraine.

Det oplyser Ruslands ambassade i Danmark til Ekstra Bladet.

Danskerne risikerer op til 15 års fængsel, hvis de bliver anholdt i live.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En af de seks er tidligere blevet bekræftet dræbt under kampe i Ukraine, skriver avisen.

Danskerne er tiltalt efter den russiske straffelovs paragraf 359 stykke 3, oplyser ambassaden til Ekstra Bladet.

Den lyder, at "lejesoldater", som deltager i en konflikt eller fjendtligheder, "skal straffes med fængsel i en periode på 7 til 15 år", skriver mediet.

Ambassaden skriver i en udtalelse til mediet, at udlændinge, der er "lejesoldater" i Ukraine, enten vil blive "neutraliseret" eller stillet for en domstol.

Link til EB-artikel

Magasinet Foreign Policy har beskrevet de juridiske udfordringer, som udlændinge, der tages til fange af Rusland, kan stå i.

Er der tale om frivillige, som bliver en del af Ukraines hær, har udlændinge som udgangspunkt status som soldater og er beskyttet af Genève-konventionerne.

Men lejesoldater har ikke samme rettigheder. Her kommer det an på, om det vurderes, at den enkeltes primære motivation er personlig vinding. Og det er svært at bevise eller modbevise, beskriver magasinet.

At danskere, som kæmper i Ukraine, er i russiske myndigheders søgelys, var allerede kendt.

I november oplyste den russiske efterforskningskomités pressetjeneste således, at 523 udlændinge, heriblandt mindst én dansker, var sigtet af Rusland for at kæmpe som lejesoldater i Ukraine.

De personer blev sigtet in absentia eller i deres fravær.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde kort efter krigens begyndelse, at der ikke er noget juridisk til hinder for, at danskere tager til Ukraine og kæmper på ukrainsk side.

Rusland har dog tidligere meldt ud, at "lejesoldater" ikke vil blive behandlet som lovlige kombattanter og vil blive retsforfulgt.

To briter og en marokkaner, der havde kæmpet på ukrainsk side, blev i sommeren 2022 dømt til døden i den selverklærede Folkerepublikken Donetsk.

Efter at være blevet dødsdømt ved separatistdomstolen blev de tre dog senere løsladt som led i fangeudvekslinger.

Ruslands ambassade oplyser til Ekstra Bladet, at der er registreret omkring 20 danske lejesoldater i Ukraine. Nogle er angiveligt blevet dræbt.

/ritzau/

  • UKRAINE-RUSSIA-CONFLICT-WAR
    Udlændinge, der kæmper for Ukraine og tages til fange af Rusland, kan ende i store juridiske problemer, hvis Rusland vurderer, at de er lejesoldater. (Arkivfoto). Foto: Anatolii Stepanov/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik