Lad være med at indgå lokale aftaler med lærerne.
Sådan lyder den utvetydige opfordring fra Kommunernes Landsforening (KL) til landets 98 kommuner i et brev.
I brevet skriver KL, at muligheden for udvikling og forandring er enestående, historisk og skal gribes af kommunerne, og advarer:
- I den proces bør kommunerne ikke sætte de nye frihedsgrader over styr ved at båndlægge det fremtidige handlerum gennem indgåelse af nye lokale aftaler eller give tilsagn om aftaler med den lokale kreds af Danmarks Lærerforening.
Børne- og undervisningsordfører Pernille Vigsø Bagge (SF) erkender, at lokale aftaler ikke er en del af lovens intentioner, men hun mener, at det er fornuftigt, at en kommune forhandler samlet med en personalegruppe og ikke enkeltvis.
- Jeg synes personligt, at det kommunale selvstyre er vigtigt. I Aarhus er der for eksempel gode resultater, og jeg synes, man skal fortsætte med lokale aftaler. Det er tidsbesparende og giver fælles fodslag og opbakning til projektet, siger hun.
Netop i Aarhus får opfordringen fra KL får ikke den store indvirkning på dagligdagen, der allerede inden lærerkonflikten indgik en lokalaftale med lærerne, der gælder for næste skoleår.
Et flertal af landets 98 kommuner har ligeledes indgået lokale aftaler.
Rådmand for Magistratsafdelingen for Børn og Unge, Kristian Würtz (S), Aarhus Kommune, har noteret, at brevet er kommet.
- Jeg synes, at det er udmærket, at KL har sendt brevet ud. Men det er ikke nemt at sige, hvordan vi skal forholde os fremadrettet, når vi ikke kender indholdet af en ny skolereform og de økonomiske rammer, siger han.
Han vil ikke udelukke eller lægge sig fast på noget, før rammerne er kendt.
- Vi har i Aarhus gode erfaringer med et tæt samarbejde med folkeskolens parter, og det vil vi også bestræbe os på fremover, siger Kristian Würtz.
KL's brev har vakt vrede hos lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen.
- Vi har et kommunalt selvstyre, ikke et KL-selvstyre, siger han til TV2 News.
/ritzau/