Annonce
Indland

Skibshistorisk nøglefund udgravet af dykkere ved Amager

Skibene er fundet i "Svælget", som er en sejlrende i Københavns Havn. Foto: Morten Johansen/Free

Marinarkæologer har udgravet to skibsvrag i sejlrende ved København. Fundene er "meget sjældne", lyder det.

Gennem de seneste seks måneder har Vikingeskibsmuseets marinarkæologer udgravet to skibe fundet i en sejlrende ud fra Amagers kyst.

Der er tale om et mindre lastskib fra omkring år 1800 med en last af gule mursten og et større handelsskib fra middelalderen - omkring 1300-tallet.

Det oplyser Vikingeskibsmuseet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skibenes tilstand og bevaringsgrad har undervejs langt overgået forventningerne, lyder det fra Otto Uldum, der er marinarkæolog og museumsinspektør ved Vikingeskibsmuseet.

- Vi har fundet langt mere skibstømmer, end vi havde turde håbe på, og derfor tegner fundet også til at blive et skibshistorisk nøglefund, siger Otto Uldum om skibet fra middelalderen.

Fordi skibsfundet er komplekst og mængden af skibstømmer er meget omfattende, vil det tage tid før, de kan præsentere flere detaljer om skibet.

Ifølge Otto Uldum er det meget sjældent, at man finder et så gammelt skibsvrag som fra 1300-tallet.

- Det er mere velbevaret end noget andet skib, man har udgravet med lignende datering, siger Otto Uldum og tilføjer, at fundet både vil kunne give indsigt i skibsbyggeri, sejlads og sømandslivet i middelalderen.

Ud over selve skibsvragene har marinarkæologerne også fundet specifikke genstande under udgravningen.

- Det er helt utroligt sjældent, at man finder genstande, der har tilhørt besætningen, og som er velbevaret. Vi har både fundet personlige genstande som for eksempel en kam, men også gryder fra kabyssen, siger han.

Skibsvragene blev fundet i løbet af 2021, og Vikingeskibsmuseet besigtigede dem i december 2021, fortæller Otto Uldum.

Skibene er fundet i Svælget, som er en sejlrende i Københavns havn.

Udgravningen af skibet fra 1800-tallet startede i marts og tog et par måneder, hvorefter de påbegyndte udgravningen af det ældre skib fra middelalderen.

Kombinationen af skibets stand og de tunge mursten i lasten gav skibet ubalance og var årsagen til at skibet sank. Det styrtede mod havbunden med så stor en kraft, at murstenene blev slynget ud og skibet splintrede, lyder det om skibet fra 1800-tallet.

Det store arbejde med at undersøge, opmåle og dokumentere hver enkelt skibsdel begynder i november.

Skibsvragene blev fundet af Vikingeskibsmuseets marinarkæologer ved forundersøgelserne af havbunden inden en kommende omlægning og uddybning af sejlrenden.

Omlægningen sker i forbindelse med etableringen af den kunstige ø Lynetteholm.

/ritzau/

  • VIR2964_Svælget
    Skibene er fundet i "Svælget", som er en sejlrende i Københavns Havn. Foto: Morten Johansen/Free
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt