Annonce
Indland

Skuespillerinden sagde nej til politiske bejlere

Skuespiller Lone Hertz fotograferet omkring sit hjem i Charlottenlund. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Hun har spillet både klassisk teater og lystspil og har kæmpet for handicappedes ret. Skuespiller og tidligere rektor Lone Hertz fylder 85 år den 23. april.

Lone Hertz har sideløbende med en karriere som skuespiller og rektor for Statens Teaterskole ofte blandet sig i den offentlige debat om de emner, der har ligget hendes hjerte nær.

Hun har desuden gerne delt ud af sin egen historie.

Den 23. april fylder Lone Hertz 85 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Især har hun igennem årene talt for handicappedes rettigheder - eksempelvis retten til at stemme trods værgemål - på baggrund af egne erfaringer som mor til en handicappet søn.

Senest skrev Lone Hertz i forbindelse med 50-året for den fri abort i Danmark et debatindlæg om, hvordan hun som ung fik tre illegale aborter, og medvirkede i en dokumentarserie på DR om kvinders overgangsalder.

- Jeg deltager ikke i underholdningsprogrammer, hvor man skal konkurrere eller slå kolbøtter. Jeg har ikke evnerne. Men jeg deltager med glæde i alt, hvad der handler om samfundet.

- Jeg har altid været interesseret i politik - bare ikke partipolitik, siger hun.

Da hun var yngre, bemærkede flere politiske partier, at hun var en stemme, der blev lyttet til.

- Jeg havde tilbud fra de første fire-fem partier, om jeg ville stille op for dem. Men det går ikke for mig. Jeg er alt for kompromisløs til partipolitik, siger hun.

Lone Hertz savner i dag ikke at stå på scenen som skuespiller, men holder foredrag og skriver på sine erindringer.

Mange vil måske især huske hende for roller i en lang række film og teaterstykker.

Hun debuterede som 10-årig på Det Kongelige Teater og droppede siden ud af gymnasiet for at forfølge skuespillet.

Hun var blandt andet ansat på ABC-Teatret, Folketeatret og Det Kongelige Teater. Samtidig optrådte hun i film og på tv.

Lone Hertz har spillet lystspil - måske er hendes mest kendte rolle frøken Nitouche i filmen af samme navn - men har også haft succes med mere klassiske teaterroller som Nora i "Et Dukkehjem".

I 1966 ændrede livet sig markant for Lone Hertz, da hun blev mor til sønnen Tomas, som blot ti måneder gammel fik en hjerneskade på grund af en vaccine.

Hun trak sig fra scenen og blev sammen med skuespillerinden Malene Schwartz leder af først Bristol Teatret og bagefter Aveny Teatret.

Fra 1984-1990 var hun rektor for Statens Teaterskole.

I 1980 lavede Lone Hertz dokumentarfilmen "Tomas - et barn du ikke kan nå" om sin handicappede søn. Hun modtog en Bodil for filmen, ligesom hun tidligere blandt andet har fået to Bodil-priser for sit skuespil.

Hun har også skrevet bogen "Sisyfosbreve" om forholdet til sønnen, som hun fik sammen med skuespilleren Axel Strøbye.

Tomas Strøbye døde i februar 2024 efter en faldulykke i sit hjem.

Lone Hertz er derudover mor til Steen Stig Lommer, Micaëla Strøbye og Maria Lindhardt og har i alt fem børnebørn.

Hun er single og bor i Charlottenlund.

/ritzau/

  • Lone Hertz
    Skuespiller Lone Hertz fotograferet omkring sit hjem i Charlottenlund. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt