Annonce
Indland

Socialrådgivere: Syge kontanthjælpsmodtagere rammes af nye regler

Foto: POLFOTO/Lærke Posselt

For syg til at arbejde 225 timer om året, men rask nok til at være på kontanthjælp. For denne gruppe kan det nye kontanthjælpsloft betyde tab på flere tusinde kroner.

Sådan lyder meldingen til syge danskere, der bliver fanget på kontanthjælp, fordi de hverken kan få førtidspension, fleksjob, ressourceforløb eller revalidering. Det skriver Avisen.dk.

Kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen rammer omkring 30.000 mennesker. Det vides endnu ikke, hvor mange mennesker kommunerne vælger at undtage fra 225-timers reglen.

- Virkeligheden er, at syge bliver ramt af kontanthjælpsloftet. Man kan sagtens undtages for 225-timers reglen og alligevel hverken få revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Der er mange borgere, for hvem dette er tilfældet, siger Niels Christian Barkholt, der er næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, til Avisen.dk.

Da kontanthjælpsloftet blev vedtaget i Folketinget, lovede politikerne ellers, at der skulle ryddes op, så der ikke var flere syge tilbage på kontanthjælp, når loftet træder i kraft 1. oktober. De skulle netop videre i systemet til enten førtidspension, fleksjob, ressourceforløb eller revalidering.

Men en gruppe borgere er strandet på kontanthjælp, selvom de er så syge, at de ikke kan arbejde 225 timer om året på ordinære vilkår. Det bekræfter konsulent i Aalborg Kommunens Jobcenter, Bente Kloster, i en mail til Avisen.dk.

- Der vil således være borgere, som af forskellige årsager undtages, men som ikke er i målgruppen for revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skriver hun.

Det kan eksempelvis være, fordi arbejdsevnen er uafklaret eller kun midlertidigt nedsat.

En af dem er Hanne Hansen. Hun lider af ADHD i en sådan grad, at hun ikke kan passe et almindeligt arbejde. Derfor har kommunen fritaget hende fra 225-timers reglen.

Hun håber på at blive visiteret til fleksjob, men det kan tage mere end et år, så hun forbereder sig på at miste mellem 2.500 og 3.000 kroner, når kontanthjælpsloftet rammer.

Og Hanne Hansen er langt fra den eneste syge på kontanthjælp. En undersøgelse lavet af Dansk Socialrådgiverforening viser, at det i over halvdelen af sagerne er helbredet, der står i vejen for, at kontanthjælpsmodtagerne kan komme i arbejde.

Men det tager kontanthjælpsloftet ikke højde for, mener Niels Christian Barkholt.

- Det er politisk makværk, og det hjælper i hvert fald ikke at stramme nettet om den gruppe, der netop falder mellem to stole. De ender i et stort tomt hul, hvor de ofte bliver fastholdt i flere år, siger han til Avisen.dk.

  • Foto: POLFOTO/Lærke Posselt
Annonce
Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Annonce
Annonce
Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Annonce
Annonce
112

Stoppet med tåregas i bilen

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte