Annonce
Indland

Soldaterforening er bekymret over risiko for to års tvungen værnepligt

Værnepligtige risikerer fremover at blive udpeget som befalingsmænd, hvis regeringen får sit forslag igennem. Det kan forlænge deres værnepligt til 24 måneder i stedet for 11. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Regeringen vil genindføre værnepligtige befalingsmænd, fordi der kommer til at mangle personale.

Som et led i styrkelsen af det danske forsvar vil regeringen igen indføre værnepligtige befalingsmænd.

Det vil sige, at værnepligtige enten kan melde sig frivilligt til at forlænge tiden i Forsvaret og blive uddannet til befalingsmænd - eller de kan blive tvunget til det.

Det sidste mener Tom Block, der er formand for soldaternes fagforening HKKF, er en dårlig idé.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg tror, vi får bedre befalingsmænd ud af, at det rent faktisk er nogen, der vil det her. Frem for, at det er nogen, vi tvinger til det. Og to års tvungen værnepligt er rigtig lang tid, siger han til TV2.

Ordningen er et led i regeringens udspil til en ny værnepligt, der ud over at sidestille mænd og kvinder også forlænger værnepligten til 11 måneder.

Og som betyder, at der skal bruges flere sergenter og løjtnanter, der kan stå for træningen og uddannelsen af de menige værnepligtige.

Det betyder, at de kommer til at bruge op mod 24 måneder på værnepligten, og at de skal stå til rådighed i fem efterfølgende år, i tilfælde af at der bliver brug for at mobilisere ekstra personel.

Årsagen er, at der i forbindelse med forlængelsen af den almindelige værnepligt fra 4 til 11 måneder kommer til at mangle sergenter i Forsvaret, der kan uddanne de værnepligtige.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) håber dog, at langt de fleste værnepligtige befalingsmænd vil melde sig frivilligt, enten i forbindelse med Forsvarets Dag eller i løbet af værnepligten.

- Men det er klart, at i princippet kan vi være der, hvor vi også har været tidligere, hvor man kan blive tvunget til at være sergent, siger Troels Lund Poulsen til TV2.

Indtil 2005 benyttede man værnepligtige befalingsmænd i Forsvaret, men ordningen blev droppet for at sikre større modenhed og faglig kompetence blandt befalingsmændene.

Vurderingen er, at der fremover bliver behov for 480 værnepligtige sergenter og løjtnanter om året.

Tom Block mener, at man i stedet for tvang skal sørge for at tilbyde flere kontraktansatte soldater en uddannelse som sergent.

Forhandlingerne om den styrkede værnepligt fortsætter mandag. Regeringens samlede udspil forventes at koste staten 12 milliarder kroner over 10 år.

/ritzau/

  • Slesvigske Fodregiment på øvelse
    Værnepligtige risikerer fremover at blive udpeget som befalingsmænd, hvis regeringen får sit forslag igennem. Det kan forlænge deres værnepligt til 24 måneder i stedet for 11. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt