Annonce
Indland

Statsjob rykkes til kommuner med lavere ledighed

Foto: Miriam Dalsgaard/POLFOTO/arkiv

Mange af de statslige arbejdspladser flyttes til kommuner med lavere ledighed, viser en kortlægning lavet af Avisen.dk. Ikke et problem mener Thomas Danielsen fra Venstre.

Regeringen afslørede torsdag i sidste uge en omfattende plan for at flytte omkring 3.900 statslige arbejdspladser til provinsen. De statslige arbejdspladser skal medvirke til at skabe aktivitet i hele landet, lød det. Men Avisen.dk's gennemgang af udflytningsplanerne afslører, at de statslige arbejdspladser ikke flytter derhen, hvor der er ledige hænder.

76 procent af arbejdspladserne flytter til kommuner, der har en lavere ledighed end Københavns Kommune. Det viser Avisen.dk's kortlægning.

Tilsvarende flytter 61 procent af de statslige arbejdspladser til kommuner, som målt i procent har færre eller lige så mange ledige som Region Hovedstaden.

Albertslund er en af de kommuner, der er ramt af høj arbejdsløshed. 6,4 procent af borgerne i Albertslund Kommune er ledige, mens 5,6 er ledige på landsplan. Derfor ærgrer det borgmester Steen Christiansen (S), at arbejdspladser må rykke fra hovedstadsområdet og dermed væk fra de ledige i Albertslund.

- Nu falder den sidste flig af et rationale for regeringens argumentation for udflytning. Det er dybt godnat, at man direkte flytter arbejdspladser til steder, der har lavere ledighed en for eksempel i Albertslund og resten af Hovedstaden. Det sætter for mig en tyk streg under, at det her først og fremmest handler om symbolpolitik i forhold til de løfter, Venstre havde før valget, siger Steen Christiansen til Avisen.dk.

Fra regeringspartiet Venstre er meldingen, at formålet med udflytningen ikke er at lappe huller i statistikken for arbejdsløse, men at sikre en mere jævn fordeling af statslige arbejdspladser.

- Mange tror helt misforstået, at det handler om omsorg for landdistrikterne. Det er sådan set bare et spørgsmål om rimelighed og fornuft, fordi 44 procent af de statslige arbejdspladser er placeret i Region Hovedstaden. Det afspejler en skæv fordeling, og det tager vi et opgør med, siger Thomas Danielsen (V), ordfører for landdistrikter og øer, til Avisen.dk.

- Man kan ikke bare flytte derhen, hvor der er mange ledige. Høj ledighed afspejler ikke nødvendigvis, at man har de rette kvalifikationer. Vi rykker arbejdspladserne derhen, hvor man kan skaffe og rekruttere de rigtige medarbejdere, siger han videre.

Socialdemokraternes nyvalgte folketingsmedlem Kaare Dybvad har før valget arbejdet med regionaludvikling og har skrevet bogen "Udkantsmyten", hvor han slår et slag for det Danmark, der findes uden for de fire største byer.

Han mener ikke, de nye arbejdspladser nødvendigvis skal lande der, hvor der er mange ledige.

- I provinsen er der en meget tættere sammenhæng mellem antallet af arbejdspladser og antallet af indbyggere end i hovedstadsområdet. Mister man arbejdet i København, kan man godt blive boende og finde et nyt i området. Mister man jobbet i for eksempel Lemvig eller Nordborg, er man nødt til at flytte væk for at få arbejde. Og ingen flytter til Lemvig, hvis ikke de i forvejen har et job på hånden, siger Kaare Dybvad til Avisen.dk.

Lav arbejdsløshed i nogle provinskommuner skyldes altså, at de ledige ofte må flytte væk for at finde arbejde, forklarer han. Samtidig skyldes det store antal ledige i København blandt andet, at mange nyuddannede bor i København, ligesom der også er mange socialt udsatte.

  • Foto: Miriam Dalsgaard/POLFOTO/arkiv
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster