Erhvervskvinden Stine Bosse tog selv et sabbatår, inden hun startede sin vej til toppen af dansk erhvervsliv.
Det er en "storartet" nyhed, at flere studenter tager et sabbatår, efter de har sat studenterhuen på hovedet.
Det mener erhvervskvinden Stine Bosse.
- Det er en rigtig god idé. Jeg kunne godt tænke mig, at vi omdøber sabbatår og fjumreår, og hvad folk ellers har kaldt det, til et refleksionsår. Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at man som ung tænker sig godt om, siger hun.
Politiken bringer torsdag nye tal fra Danmarks Statistik, der viser, at der i 2015 var knap 36.000 studenter, der ikke startede direkte på en videregående uddannelse.
For mændenes vedkommende er det 76 procent af årgangen, mens det for kvinderne udgør 78 procent, og det er en stigning siden 2013. Før 2013 er udviklingen ellers gået den anden vej.
Stine Bosse tog selv et sabbatår, inden hun startede på jurastudiet i København. Hun mener, at de unge ikke nødvendigvis skal lade sig presse til at flyve hurtigt videre til en ny uddannelse.
- Min generation skal forstå, at de unge i dag skal blive rigtig gamle, og de skal blive rigtig længe på arbejdsmarkedet. Derfor er det en særdeles god idé, at man får tænkt over, hvordan ens liv skal se ud, og hvad man gerne vil.
I Dansk Arbejdsgiverforening ser underdirektør Erik Simonsen dog med skepsis på udviklingen, fordi den ifølge ham overordnet set giver en mindre kompetent arbejdsstyrke.
- Det er jo det, der er tilfældet, når studietiden bliver forlænget med et år, hvor man kunne have været en kvalificeret medarbejder på arbejdsmarkedet. Så der er ingen tvivl om, når man ser det på lidt længere sigt, så taber samfundet på det her, siger han.
Men Stine Bosse mener, man skal tænke grundigt over, om det måske gør studietiden længere, hvis de unge tager en hurtig beslutning.
- Hvis man skynder sig ind på en uddannelse, og så halvvejs gennem studiet finder ud af, at det ikke er det rigtige, så er vi jo lige vidt. Så er det dyrere for alle, siger hun.