Antallet af elever i en folkeskoleklasse er mindre vigtig, hvis det pædagogiske indhold er i orden, og der ikke blot er tale om en rendyrket spareøvelse fra kommunens side.
Det siger formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle, efter at debatten om store klasser igen er blusset op.
Trods hård kritik af den tidligere regerings støtte til skoleklasser på mere end 28 elever, er den nye regering gået videre i samme spor.
Forskellen er dog, at der nu skal være en pædagogisk begrundelse, når en skole sender en ansøgning af sted om højere klassekvotient.
I alt har 83 folkeskoler fået lov af Ministeriet for Børn og Unge til at have mere end de 28 elever i klassen, som loven tillader.
Heraf har den nuværende regering uddelt 16 dispensationer til højere klasseloft. De ni i forbindelse med frikommuneforsøg, skriver Politiken.
- En klasse koster et sted mellem en halv og hel million kroner om året, så der er rigtigt mange penge i at nedlægge klasser, siger Anders Balle til Ritzau.
- Men skal der sidde 32 børn sammen i én klasse alle timer hele ugen med kun én lærer, så er det ret katastrofalt og ingen nogen god løsning.
Men rigtigt tilrettelagt med et tæt lærersamarbejde og en anden slags holddannelser kan det ifølge Skolelederforeningen være en god pædagogisk idé og en fordel for de svagere elever.
- I en gammeldags klasse med 28 elever kan én lærer ikke klare integrationen af et ADHD-barn uden forståeligt at løbe skrigende væk, siger Anders Balle.
Men han mener, at en mere fleksibel tilgang til undervisningen giver mulighed for, at lærerne får mulighed for at spotte det enkelte barn og dermed give den støtte og vejledning, der skal til for, at alle kan få udbytte af undervisningen.
/ritzau/