Annonce
Indland

Styrelse udvider anbefalinger om vaccination mod mpox

Hen over sommeren forventer Sundhedsstyrelsen, at smitten med mpox vil stige igen, fordi folk rejser.

Sundhedsstyrelsen udvider gruppen af personer, der anbefales at blive vaccineret mod mpox, der tidligere gik under betegnelsen abekopper.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse, og styrelsen forventer desuden, at der vil komme flere tilfælde i Danmark hen over sommeren.

- Alle kan blive smittet med mpox, men indtil videre har vi set flest smittetilfælde blandt mænd, som har sex med mænd og som har flere, skiftende partnere. Vi ved, det er en gruppe, som gerne vil beskytte sig mod at blive smittet, når de har sex, siger afdelingslæge Kamilla Grønborg Laut fra Sundhedsstyrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Og fordi man godt kan blive smittet med mpox, selv om man bruger kondom eller slikkelap, anbefaler vi nu, at mænd, som har sex med mænd, bliver vaccineret, hvis de har flere, skiftende sexpartnere - også selv om de har beskyttet samleje.

Desuden gælder anbefalingen om at blive vaccineret nu også for "nogle kvinder, transpersoner, nonbinære og andre, som har en høj risiko for at blive smittet med mpox".

Også nære kontakter til smittede anbefales nu vaccination.

Smitten med mpox steg i Europa i maj 2022, og sygdommen spredte sig hurtigt i Danmark i løbet af juli.

PM fra Sundhedsstyrelsen

I slutningen af september konkluderede Sundhedsstyrelsen dog, at smitten var foreløbigt bremset.

Per februar i år har der været 196 tilfælde af mpox i Danmark.

Men Sundhedsstyrelsen forventer, at "der igen kan komme flere tilfælde hen over sommeren". Det skyldes blandt andet, at flere tager på ferie i udlandet, hvor der stadig ses smitte.

Ud over de nye anbefalinger har Sundhedsstyrelsen også opdateret sine retningslinjer.

- Vi har fået mere viden om, at risikoen for at blive smittet med mpox er lille, hvis du ikke har tæt fysisk kontakt. Hvis du er smittet, skal du vente med at have sex eller kysse, indtil du er helt rask.

- Vores anbefalinger er opdateret sådan, at man godt kan gå på arbejde, så længe man kan dække blærerne til med tøj, siger Kamilla Grønborg Laut.

I juli 2022 blev mpox erklæret en global sundhedskrise. Den betegnelse blev fjernet igen i maj i år.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, ændrede navnet abekopper - på engelsk monkeypox - til mpox efter kritik af navnet. Fra blandt andet forskere lød kritikken, at navnet var stigmatiserende og diskriminerende.

I starten af maj var der registreret 87.000 tilfælde af mpox på verdensplan siden begyndelsen af 2022.

/ritzau/

Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik