Tarmsygdomme kan måske opdages op til otte år før diagnose

Kroniske tarmsygdomme kan påvises i blodprøver i op til otte år, før at diagnosen stilles.

Det viser et nyt studie fra Aalborg Universitet.

- Det gælder om at opdage sygdommene tidligst muligt, for jo mere de får lov at udvikle sig ubehandlet, jo større er risikoen for, at man skal have stærke lægemidler eller kirurgi, siger centerleder ved Aalborg Universitet Tine Jess.

De kroniske tarmsygdomme er især udbredt i Vesten, og sygdommen opstår oftest blandt unge mennesker i tyverne og trediverne.

I studiet undersøges to forskellige inflammatoriske tarmsygdomme - Morbus Crohn, som er en kronisk tarmbetændelse, og colitis ulcerosa, som er en blødende tyktarmsbetændelse.

Fælles for dem er, at de ikke kan kureres. Og i dag lever mere end 50.000 danskere med en af sygdommene.

- En udfordring med de kroniske sygdomme er, at vi ikke er gode nok til at opdage dem i tide, siger Tine Jess.

Det nye studie viser ifølge hende, at Morbus Crohn kan opdages otte år tidligere, end den gør i dag, mens sygdommen colitis ulcerosa kan opdages tre år før.

Det har de fundet ud af ved at undersøge tilfældige blodprøver for at finde ud af, om man kan se forandringer i blodet hos dem, der senere får en tarmsygdom.

Morbus Crohn er sværest at opdage, fordi symptomerne ikke nødvendigvis opstår i mave-tarm-systemet. Ved colitis ulcerosa er symptomerne hyppigst blødninger fra tyktarmen.

Men for at opdage sygdommen tidligere vil det kræve, at patienter bliver screenet, før de oplever symptomer på sygdommen.

- Det kan være svært at screene hele befolkningen for nogle bestemte sygdomme, men der er særlige risikogrupper, som man kan screene.

- Det kan blandt andet være nogle, der har et familiemedlem med en inflammatorisk tarmsygdom. Det ved vi, at ti procent af patienterne har, siger Tine Jess.

Forskerne kender ikke årsagen til, at sygdommen hovedsageligt er udbredt i Vesten.

- Der må være noget i vores miljø i den vestlige verden, som er skadeligt. Og af uforklarlige årsager er det allerede i det unge voksenliv, man typisk får dem, siger Tine Jess.

/ritzau/