Annonce
Indland

Protestlejr på Københavns Universitet tager hul på andet døgn

En teltlejr skød mandag op på Københavns Universitets område. Tirsdag står lejren der stadig. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Studerende vil blive på universitetets område, indtil de "får noget igennem", siger medarrangør tirsdag.

En teltlejr, som mandag skød op på Københavns Universitets område, står stadig tirsdag.

Der står omkring 40-50 telte, og morgenen er stille og roligt gået med at spise morgenmad og synge morgensang.

- Vi har tænkt os at være her, til vi får vores krav indfriet, slår studerende og medarrangør Magnus Munk fast over for Ritzau.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bag lejren står bevægelsen Studerende mod Besættelsen, som stiller en række krav til universitetet.

Blandt andet kræver bevægelsen, at KU "anerkender og fordømmer det igangværende folkedrab".

Universitetet skal desuden sørge for fuld økonomisk gennemsigtighed i forhold til deres investeringer i virksomheder med tilknytning til Israel, ligesom de bør "afslutte institutionelt samarbejde med israelske akademiske institutioner".

På det sociale medie X skrev universitetet mandag, at "Københavns Universitet som institution har ingen, og får ingen, holdning til den verserende konflikt i Gaza".

Nyhed fra TV 2

Magnus Munk forklarer, at bevægelsen tidligere har været til møde med KU og haft dialog løbende. Der er blevet lyttet en smule, siger han, men der er ikke sket noget.

- Vi har tænkt os - og vi håber, at det er realistisk - at blive her, til vi får noget igennem, siger han.

Hvordan et realistisk kompromis kunne se ud, er "svært at sige", lyder det.

- Indtil nu har de knap nok været villige til at lytte på os. Så vi venter, til de rent faktisk vil snakke med os.

- Det eneste, de har sagt, er, at de ikke har tænkt sig at rykke på noget. Det har vi heller ikke, siger Magnus Munk.

KU hilser debatten velkommen. Men i opslaget på X slog universitetet mandag fast, at:

- Københavns Universitets forskere har forskningsfrihed og beslutter selv, hvem de samarbejder med under retningslinjer som fastlagt af regeringen.

- Københavns Universitets etiske investeringspolitik er fastlagt i en nylig drøftelse i bestyrelsen: Vi følger ti konventioner, der har deres ophav i blandt andet FN og OECD.

Mandag bakkede uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) op om, at universitetet ikke ønsker at forholde sig aktivt til konflikten.

Opstillingen af teltlejren på KU's område finder sted i kølvandet på demonstrationer på universiteter i USA.

I USA har det ført til voldsomme sammenstød mellem studerende og politiet. Det har resulteret i flere tusind anholdelser.

På nogle universiteter havde de studerende barrikaderet sig for at vise deres støtte til civile palæstinensere, men også for at sige fra over for Israels offensiv i Gaza.

Indtil videre er protesten i Danmark forløbet stille og roligt. Og sådan skal det gerne fortsætte, siger Magnus Munk.

- Konservative Studerende har udtalt, at de bekymrer sig for folks sikkerhed, og om de føler sig trygge. Vi har haft jødiske studerende i lejren og nogle, der har skrevet til os, at de ikke føler sig utrygge.

- Vi ønsker ikke, at nogen føler sig intimiderede. Det er ikke dem, vi er efter. Det er bestyrelsen og universitetet, lyder det.

/ritzau/

  • DENMARK Students set up camp at University of Copenhagen
    En teltlejr skød mandag op på Københavns Universitets område. Tirsdag står lejren der stadig. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik