Annonce
Indland

Togtrafik på midtjysk jernbane holdes lukket efter dæmningsskred

Jernbaneskinner ligger på et fundament af grus, skærver og sveller. Selv om både skrånende sider, dræn og inspektion skal sørge for, at sporet fungerer, som det skal, kan dæmningsskred opstå, når det regner kraftigt. Det er sket nær Funder i det midtjyske. (Arkivfoto). Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Også tirsdag er togtrafik mellem Silkeborg og Herning lukket, mens Banedanmark knokler med at reparere skader.

Lukning af togtrafikken mellem Silkeborg og Herning forlænges foreløbigt til og med tirsdag.

Det skyldes, at reparationsarbejdet efter et dæmningsskred nær Funder på jernbanestrækningen i sidste uge stadig er i gang.

Det oplyser Banedanmark til Ritzau.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Man er i gang med at genopbygge dæmningen. Når det arbejde er færdigt, skal sporramme og sporkasse tilbage på plads. Der skal også køres skærver på, oplyser Banedanmark.

Jernbanespor ligger ofte på dæmninger, der er bygget op med græsbeklædninger på skråningssiderne.

Oven på dæmningen ligger sporkassen. Her ligger skinnerne på et fundament af grus, skærver og sveller.

Ved hjælp af skråningssider, dræn og afvandingsanlæg bliver vand efter kraftig regn ledt væk gennem sporkassens skærvelag og væk fra dæmningen.

Men falder meget regn på kort tid, er der risiko for dæmningsskred.

Direktør for infrastruktur hos Banedanmark Claus Hincke oplyste fredag, at det var store mængder vand, der på en strækning ved Engesvang vest for Silkeborg havde skyllet skærver, der omgiver svellerne, væk.

Det var en lokomotivfører, der allerede torsdag eftermiddag i sidste uge opdagede, at der manglede skærver på strækningen.

Det betød, at togtrafikken blev indstillet, og jernbanestrækningen blev undersøgt.

Forventningen var, at man kunne løse problemet ved at tilføre ekstra skærver.

Men det viste sig, at der var opstået revner i jorden under skinnerne. Derfor skulle fundamentet undersøges nærmere.

Claus Hincke sagde fredag, at han ikke var i tvivl om, at det er de usædvanligt store mængder nedbør, der har udløst problemet.

- Der er ingen tvivl om, at naturen spiller os et puds. Allerede efter fire dage i april har vi fået 40 millimeter nedbør - det er over gennemsnittet for hele måneden, lød det.

Da den pågældende jernbanestrækning blev inspiceret i marts, var der ifølge direktøren ingen tegn på problemer.

Togoperatøren Arriva har indsat togbusser på strækningen, og på selskabets hjemmeside kan man følge driftssituationen.

/ritzau/

  • Banedanmark
    Jernbaneskinner ligger på et fundament af grus, skærver og sveller. Selv om både skrånende sider, dræn og inspektion skal sørge for, at sporet fungerer, som det skal, kan dæmningsskred opstå, når det regner kraftigt. Det er sket nær Funder i det midtjyske. (Arkivfoto). Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt