Annonce
Indland

Tre gange flere henvendelser til autohjælp midt i snevejr

SOS Dansk Autohjælp har indkaldt "al disponibelt mandskab" til mandag morgen, hvor der ventes at være travlt på grund af de isglatte veje. Det siger tjenestens vagtcentralchef Anette Bjørn Juncker til TV 2. Arkivfoto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Antallet af henvendelser til autohjælp i Vestjylland er tre gange højere end normalt på grund af snevejret.

Den vestjyske afdeling hos SOS Dansk Autohjælp oplever "rødglødende" telefoner på grund af søndagens kraftige snebyger.

Det siger Nicki Petersen, der er vagthavende hos SOS Dansk Autohjælp Vestjylland, til TV 2 søndag.

Han fortæller, at antallet af henvendelser er tre gange højere end normalt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er noget stressende, men vi er heldigvis vant til, at det kan ske på denne tid af året. Så vi gør alt, hvad vi kan, for at hjælpe så mange som muligt.

Opkaldene dækker over fritrækninger, starthjælp og biler, der mangler strøm, lyder det fra Nicki Petersen.

En del sne er søndag faldet over den centrale del af Jylland, men også i et bånd videre mod sydøst til Sydsjælland.

Det fremgår af DMI's hjemmeside.

TV 2

Mange steder er der faldet to til syv centimeter sne, men i Vestjylland er der målt op til cirka 19 centimeter. Da der er tale om snebyger, kan der lokalt være faldet mere.

Resten af dagen fortsætter med spredte snebyger, men i løbet af aftenen bliver der færre af dem.

Mandag vil byde på mest skyet vejr med enkelte snebyger, skriver DMI i sin oversigt over den kommende uge.

I landets sydlige egne vil der i løbet af mandagen være udbredt sne eller slud.

Temperaturerne ventes at være på mellem to graders frost og to graders varme. Derudover vil der være let til frisk vind fra sydøst og øst.

Mandag nat vil der være skyet og stedvis sne, skriver DMI. På det tidspunkt vil temperaturerne ligge mellem frysepunktet og tre graders frost med let til frisk vind omkring øst. Ved kysterne vil der være stedvis hård vind.

SOS Dansk Autohjælp har indkaldt "al disponibelt mandskab" til mandag morgen, hvor der ventes at være travlt.

DMI

- Der er stadig isglat og koldt, så vi regner også med at skulle yde starthjælp til mange, siger tjenestens vagtcentralchef Anette Bjørn Juncker til TV 2.

Hun opfordrer bilisterne til at tage afsted i god tid mandag, hvis de skal ud og køre på vejene.

Derudover opfordrer Anette Bjørn Juncker til, at man udviser agtpågivenhed, hvis man ikke har fået vinterdækkene monteret endnu.

/ritzau/

  • SOS Dansk Autohjælp har indkaldt "al disponibelt mandskab" til mandag morgen, hvor der ventes at være travlt på grund af de isglatte veje. Det siger tjenestens vagtcentralchef Anette Bjørn Juncker til TV 2. Arkivfoto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik