Annonce
Indland

Trods undskyldning får tidligere elever ikke erstatning i kostskole-sag

Gravenshoved Kostskole blev drevet af Aalborg Kommune og det daværende Nordjyllands Amt fra 1964 til 1991. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Tidligere elever på Gravenshoved Kostskole modtager ikke erstatning i sag om oplevelser med blandt andet vold.

Tidligere elever på Gravenshoved Kostskole får ikke erstatning.

Det oplyser Kirsten Moesgaard, der er advokat for nogle af de tidligere elever på kostskolen, til TV2 Nord.

Ifølge mediet har Kammeradvokaten, der er Aalborg Kommunes advokat i sagen, ikke fundet hjemmel for at give erstatning til de tidligere elever, der har berettet om seksuelle krænkelser og vold på skolen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sidste år i januar lød der dog en undskyldning fra daværende borgmester i Aalborg Kommune Thomas Kastrup-Larsen i en pressemeddelelse.

- Vi har hørt jer, og vi har set jer. Undskyld for de oplevelser, I har haft, lød det.

Undskyldningen kom ovenpå tredje og sidste del af en advokatundersøgelse, som kom frem på samme tidspunkt.

Kostskolen var fra 1964-1991 et kostskoletilbud, der blev drevet af Aalborg Kommune og det daværende Nordjyllands Amt.

TV2 Nord

Skolen lå i Christiansfeld og var hovedsagelig hjem for børn fra Aalborg.

Undersøgelsen viste, at det generelt var troværdigt, når tidligere elever på kostskolen fortalte om oplevelser med seksuelle krænkelser, vold og tvangsfodring på skolen.

Kommunen oplyste på daværende tidspunkt, at den ville undersøge, hvad næste skridt i sagen skulle være.

Her havde byrådet besluttet at få en advokatvurdering af, om det ville være muligt for Aalborg Kommune at udbetale en godtgørelse eller erstatning.

Det er den afgørelse, der nu er landet efter et år, og som ifølge TV2 Nord konkluderer, at der ikke er hjemmel til en erstatning.

Derfor skal det juridiske slagsmål nu tages til retten, skriver Nordjyske.

De tidligere elever har igennem deres advokater stævnet Aalborg Kommune.

Nordjyske

- Jeg er glad for, at vi har stævnet kommunen. For hvis ikke kommunen kan blive enig med sine advokater om, hvad der er gældende i den her sag, så må vi have en dommer til at afgøre sagen. Det er der, vi er nu, siger advokat Kirsten Moesgaard til mediet.

Advokatundersøgelsen viste også i sin tid, at det ikke kunne dokumenteres, at kommunen havde fået klager i en sådan grad og med et sådant indhold, at der kunne rejses kritik af kommunen for ikke at gribe ind.

Det var Aalborg Kommune selv, der i oktober 2021 anmeldte sagen til Syd- og Sønderjyllands Politi efter at have modtaget klager over Gravenshoved Kostskole fra 31 tidligere elever.

Politiet efterforskede omkring 150 sager fra skolen. Men efterforskningen endte, uden at der kom sager for retten.

Det skyldtes dels forældelse. Men det skyldtes også, at der i nogle af sagerne var begået forhold, som politiet vurderede, ikke ville have været strafbare, da de skete.

/ritzau/

  • Aalborg Kommune skilt
    Gravenshoved Kostskole blev drevet af Aalborg Kommune og det daværende Nordjyllands Amt fra 1964 til 1991. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Medier: Udvalg vil anbefale afgift på højst 750 kroner per ton CO2

Indland

Overenskomst sikrer ansatte i regioner lønstigning i april

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Syg svane gjorde Tania urolig: - Den opførte sig fuldstændig vanvittigt

112

Personbil påkørte anden bil: Lige efter røg lastbil ind i dem begge

Sport

Skadesramte NFH pressede formstærke Ikast

Lolland

En sidste fest for konkursramte elever

Guldborgsund

"Grænseoverskridende" rygter: - Det er 100 procent forkert

Lokal nyt

Pengeregn over Lolland-Falster: Kvart milliard udbetalt

Lokal nyt

Drukner i vand: - Kan ikke huske noget lignende

Erhverv

Kan koste tusindvis af arbejdspladser, vurderer ekspertgruppe

Guldborgsund

Begravelse blandt bøgetræer: Nu skal politikerne tage stilling

Royal Run

Helt særligt, at kongen løber Royal Run i Fredericia netop i år: - Virkelig en appelsin i turbanen

Sport

TSØ-talenter viste sig flot frem: - Det er helt fantastisk

Sport

Stort drama i Maribo: Scorede afgørende mål i sidste minut

Politik

Tudetosset med afgifter, mener Susie Jessen

112

Afsløret efter færgetur: En palet af stoffer gemt i bilen

Indland

Medier: Udvalg vil anbefale afgift på højst 750 kroner per ton CO2

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Først skiftede hun parti og postnummer, nu vil hun stille op til kommunalvalget

Sport

Ole Jakobsen blev på bænken

Indland

Overenskomst sikrer ansatte i regioner lønstigning i april

Kultur

Kongen debuterer i Fredericias Royal Run: Flere brikker er faldet på plads nu - men der mangler et par store

112

Voldtægtsforsøg, trusler og psykisk vold: Nu fremstilles sigtet mand i grundlovsforhør

Maribo

Kraftig støj generer Barbara: Tung trafik buldrer gennem landsby

Guldborgsund

Afdød russer hyldes på lokal strand