Annonce
Indland

Tryg vil tidligst tillade afbestilling 24 timer før afrejse

Først 24 timer inden afrejse kan Trygs kunder få lov at afbestille rejse. Tryg har indført restriktionen, fordi Udenrigsministeriet fra dag til dag kan ændre rejsevejledningen efter en ny model. (Arkivfoto) Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix

På grund af usikre rejsevejledninger har forsikringsselskabet begrænset muligheden for at afbestille rejser.

De nye rejsevejledninger, som blev præsenteret torsdag, betyder, at Udenrigsministeriet fra dag til dag kan fraråde rejser til lande, hvor smitte med coronavirus stiger.

Det øger usikkerheden for ferielystne danskere, og samme usikkerhed rammer forsikringsselskaberne.

Sådan lyder det fra forsikringsselskabet Tryg. Som konsekvens af de nye rejsevejledninger vil selskabet nu ikke tillade sine kunder at afbestille rejser før tidligst 24 timer inden afrejse.

- Vi ser desværre ingen anden udvej end at indføre regler om, at man ikke kan afbestille sin rejse før 24 timer inden, den finder sted, udtaler koncernchef Morten Hübbe i et skriftligt svar.

- Desværre giver regeringen os ikke andet valg. Det ville en gang imellem være rart, hvis politikerne ville tænke lidt mere over, hvilke konsekvenser deres beslutninger har uden for Christiansborg, siger Morten Hübbe.

Da rejsevejledningen kan ændre sig fra dag til dag, ser Tryg sig således nødsaget til at indføre den stramme restriktion for kunderne, lyder det.

Tryg vil med tiltaget undgå at betale erstatning for rejser, som alligevel kan gennemføres. Det risikerer nemlig at blive en dyr forretning for forsikringsselskabet.

Udenrigsministeriets melding om, at vejledningen kan ændre sig alt efter smitten i et givent land, betyder, at danskere, der skal på ferie, i princippet kan ende med at måtte pakke kufferten ud igen lige inden afrejse.

- Beslutningen kunne næsten ikke være værre og sværere at skulle navigere efter, hvor man nu kan åbne og lukke lande hver eneste uge, siger Morten Hübbe.

Hos forsikringsselskabet Topdanmark er man ligesom Tryg ærgerlig.

- De skiftende udmeldinger gør det heller ikke let for os som forsikringsselskab at håndtere en i forvejen vanskelig situation, siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark, i en pressemeddelelse.

Under coronakrisen har selskabet givet kunderne mulighed for at afbestille inden for de sidste tre dage inden afrejse, og det gælder i øjeblikket stadig.

De nye rejsevejledninger betyder, at danskerne fra 27. juni kan rejse til og fra lande i EU, hvor der er under 20 nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere i landet per uge.

De specifikke detaljer i modellen er fortsat uvisse, men ifølge justitsminister Nick Hækkerup (S) er Sverige og Portugal fortsat lukkede lande fra 27. juni.

De lande, som rejsevejledningen 27. juni åbner for, kan lukkes igen, hvis der kommer 30 smittede per 100.000 indbyggere, oplyser ministeriet.

  • Først 24 timer inden afrejse kan Trygs kunder få lov at afbestille rejse. Tryg har indført restriktionen, fordi Udenrigsministeriet fra dag til dag kan ændre rejsevejledningen efter en ny model. (Arkivfoto) Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt