Annonce
Indland

Tv-kokken der altid slår det store brød op

- Jeg var med til at skabe en ny tradition for at bage brød, lyder det fra Claus Meyer. Nu har han en drøm om at gøre, hvad han har gjort for brød, bare med grøntsager. (Arkivfoto). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Tv-kokken Claus Meyer har en lang række succesfulde projekter bag sig inden for gastronomi. Og han er langtfra færdig. Den 27. december fylder han 60 år.

Kok, direktør, iværksætter, kogebogsforfatter, foredragsholder og restauratør.

Det er blot et udpluk af Claus Meyers lange cv. Den 27. december fylder han 60 år.

Claus Meyer blev kendt som tv-kok i programmet "Meyers Køkken" fra 1991. Siden har han været med til at etablere en række virksomheder heriblandt Meyers Madhus, Meyers Deli og Meyers Bageri.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover er han medgrundlægger af Michelinrestauranten Noma, initiativtager til Det Ny Nordiske Køkken og stifter af Melting Pot Fonden, der arbejder for bedre liv for især børn og unge.

Claus Meyer har udgivet mere end 30 kogebøger og har gennem foredrag advokeret for mere fokus på madkvalitet.

Noget af det første, Claus Meyer fremhæver, da han bliver bedt om at se tilbage på sin karriere, er brød.

- Jeg var med til at skabe en ny tradition for at bage brød, som bygger på dansk fuldkorn og repræsenterer et helt andet håndværksmæssigt kvalitetsniveau, end hvad vi hidtil havde kendt til.

- Indsatsen har været en drivende kraft i at være med til at engagere danskerne i at bage brød, men også skabt grundlag for en helt ny generation af mikrobagerier.

Claus Meyers første bagebog solgte mere end 350.000 eksemplarer. Desuden har omkring 30-40.000 personer været på bagekursus i Meyers Madhus i de seneste 15 år.

- Det at have været med til at give så mange danskere adgang til den lykke og den mulighed for at glæde andre mennesker med et virkeligt godt brød, det er jeg stolt af.

Nu har Claus Meyer en drøm om at gøre, hvad han har gjort for brød, blot med grøntsager.

- Jeg kunne rigtig godt tænke mig at finde ud af, hvordan jeg kan bruge mine erfaringer, ressourcer og mit netværk til at hjælpe danskerne med at give grøntsagerne en større plads i deres hverdagsmåltider.

- Og på en måde, hvor det ikke føles som en straf, men som en velsignelse.

Claus Meyer mener dog ikke, at der, på trods af de mange gevinster, der er ved at spise mindre kød og flere grøntsager, er sket den store forandring i danskernes madkultur.

- Vi spiser lige så meget kød, som vi gjorde for 8-10 år siden, så vi lever altså på en måde, der er ude af takt med vores værdier.

Claus Meyer er dog klar over, at det for mange familier kan være vanskeligt helt at droppe kødet i hverdagen.

- Det er svært, når man skal lave aftensmad, der glæder andre, og man ikke ved, om man kan lykkes med projektet, medmindre man køber et kilo hakket kød. Jeg kunne virkelig godt tænke mig at være med til at knække den kode.

Fødselsdagen skal fejres med venner og familie til en større fest i det nye år.

Privat er Claus Meyer gift med Christina Meyer Bengtsson, som han har tre børn og en bonussøn med.

/ritzau/

  • Claus Meyer og Jesper Wacherhausen, fra Meyers, i et af Meyers Kursuskøkkener på Nørrebro.
    - Jeg var med til at skabe en ny tradition for at bage brød, lyder det fra Claus Meyer. Nu har han en drøm om at gøre, hvad han har gjort for brød, bare med grøntsager. (Arkivfoto). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik