Annonce
Indland

Undersøgelse: Børn med handicap står uden for fællesskabet

Den såkaldte inklusionslov fra 2012 havde til formål at integrere flere børn med blandt andet adhd og autisme i almindelige folkeskoleklasser frem for at sende dem i specialklasser som hidtil. (Arkivfoto.) Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix

Det står skidt til med inklusionen af børn med fysiske og psykiske handicap i folkeskolen, viser undersøgelse.

Inklusionen af børn med psykiske og fysiske handicap i skolen halter.

Således svarer 45 procent af børnenes forældre i en spørgeskemaundersøgelse, at deres barn ikke trives i skolen.

Omtrent samme andel - 46 procent - svarer derudover, at deres børn "i lav grad" eller "slet ikke" deltager i sociale fællesskaber i fritiden.

Det kunne eksempelvis være samvær med venner eller deltagelse i fødselsdage og lignende arrangementer.

- Undersøgelsens konklusioner er desværre ikke synderligt overraskende, siger Janne Hedegaard Hansen, centerchef ved Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge, til Kristeligt Dagblad.

Hun har i årevis forsket i inklusion og udvikling af inkluderende skoler.

- På trods af et øget fokus på inklusion er mange skoler endnu ikke lykkedes med at løse opgaven med at skabe klassefællesskaber med plads til mangfoldighed. Og når vi ikke er lykkedes med det, er det klart, at de børn - som ikke er som de fleste - kommer til at opleve mistrivsel, siger hun.

Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført af Danske Handicaporganisationer i anledning af FN's internationale handicapdag.

I undersøgelsen har 1197 forældre til børn med forskellige handicap deltaget, og knap 1000 personer har i gennemsnit besvaret hvert enkelt spørgsmål.

Langt størstedelen er forældre til børn med adhd og autisme, der går i en almindelig folkeskoleklasse.

Det var ellers blandt andet børn med disse diagnoser, som den såkaldte inklusionslov i 2012 havde til formål at integrere i almindelige folkeskoleklasser frem for at sende dem i specialklasser som hidtil.

Dengang var målsætningen, at 96 procent af alle skolebørn skulle gå i en normal klasse - i praksis betød det, at cirka 10.000 børn skulle overgå fra et specialundervisningstilbud til almindelig undervisning.

Forventningen fra politisk side var, at inklusionen skulle sikre elever med særlige behov en større faglig udvikling samt et stærkere socialt fællesskab.

I Danske Handicaporganisationer mener formand Thorkild Olesen, at spørgeskemaundersøgelsen viser, at problemet med børn med handicap, der mistrives i skolen "er større end, vi hidtil har troet".

- Jeg tror som udgangspunkt, at alle forældre gerne vil inklusion og mener, at målsætningen om øget inklusion er rigtig.

- Problemet er derfor snarere den manglende viden om handicap og de reaktioner, der kan komme fra et barn med eksempelvis adhd, siger han til Kristeligt Dagblad.

- Lærerne har ikke tilstrækkelig viden, og det har forældrene heller ikke.

  • RB PLUS Skolereformen har tyndet ud i SFO-børnene
    Den såkaldte inklusionslov fra 2012 havde til formål at integrere flere børn med blandt andet adhd og autisme i almindelige folkeskoleklasser frem for at sende dem i specialklasser som hidtil. (Arkivfoto.) Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster