Annonce
Indland

Unge har styr på økonomien og fravælger i højere grad lån

Stop myten om de gældstyngede unge, der fester løs i et lånefinansieret overforbrug, siger flere eksperter. De unge har styr på økonomien, og færre bliver registreret som dårlige betalere i RKI-registret, viser nye tal. (Arkivfoto). Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Nutidens unge er i stigende grad præget af privatøkonomisk snusfornuft, viser en ny rapport fra RKI.

Antallet af håbløst forgældede unge ser ud til at falde for syvende år i træk. Det viser nye tal fra RKI (Ribers Kredit Information).

Og samtidig foretrækker unge i stigende grad at tjene deres penge selv frem for at tage lån i banken. Også selv om lånerenten er rekordlav.

Det skriver Politiken lørdag.

Nutidens unge er i stigende grad besjælet af en privatøkonomisk snusfornuft, der er vokset ud af mange års kampagner - og efterdønningerne af en finanskrise, der har gjort mange unges forældre til bedre rollemodeller.

Det er meldingen fra flere eksperter, der i Politiken gør op med den sejlivede myte om en ungdomsgeneration præget af forkælede, impulskøbende privatøkonomiske analfabeter.

- En af grundene kan være, at der efter finanskrisen har været et stigende fokus på unge og gæld. Både i medierne og i skolerne, så forældrene har været bevidste om at lære de unge om gæld og forbrug, siger specialkonsulent Louise Skjødsholm til Ritzau.

Hun er konsulent i den statslige oplysningstjeneste Penge- og Pensionspanelet, der har til formål at hjælpe danskerne med at forstå og styre privatøkonomien.

Ifølge Louise Skjødsholm er det især vigtigt, at de unge lærer at komme godt i gang med deres privatøkonomi, når de flytter hjemmefra. Det er nemlig ofte her, at problemerne opstår. Men det er der råd for.

- Hvis man kommer i den her gældsspiral og optager for meget gæld, man ikke kan overskue, så skal man snakke med nogen, siger hun.

Det kan eksempelvis være forældre, venner eller et af flere steder, der tilbyder gratis gældsrådgivning.

- Det handler om, at man gør noget med det samme og ikke bare lader stå til, så man får noget hjælp og kommer ud af det, siger Louise Skjødsholm til Ritzau.

Nye tal fra RKI viser, at antallet af registrerede dårlige unge betalere også ser ud til at falde i 2019.

Ved udgangen af maj var det kun 3,5 procent af de 18-25-årige, eller helt præcist 21.500 unge, der var registreret med en eller flere betalingsanmærkninger i det berygtede RKI-register.

Og ser man på hele gruppen af 18-30-årige, så er antallet af registrerede dårlige betalere nu faldet til 46.000 personer. Det er ny bundrekord, skriver Politiken.

Sidste år undersøgte Nordea lånelysten hos unge danskere. Også her kunne banken konstatere, at fornuften har vundet indpas.

Det er kun fire procent af alle unge, der låner eller kan finde på at låne, selv om de ikke har brug for pengene, viste undersøgelsen.

Hos hver fjerde af de unge, der optager lån eller overvejer at gøre det, er pengene nødvendige for at få økonomien til at hænge sammen.

To ud af tre unge nægter at låne penge. De foretrækker ifølge Nordeas undersøgelse selv at tjene pengene.

Link til artiklen i Politiken
  • Studenter hopper i storkespringvandet
    Stop myten om de gældstyngede unge, der fester løs i et lånefinansieret overforbrug, siger flere eksperter. De unge har styr på økonomien, og færre bliver registreret som dårlige betalere i RKI-registret, viser nye tal. (Arkivfoto). Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Annonce
Annonce
Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

112

Stoppet med tåregas i bilen

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Lolland

Trods store ændringer: Gode nyheder fra Dølle

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud