Annonce
Indland

Vandet stiger: Fremover er der områder hvor vi ikke bør bygge

Her er det Haderslev Sejlklub i Haderslev by i Sønderjylland, lørdag 21. oktober 2023. Ødelæggelser og oprydning efter det voldsomme vejr. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Behovet for stormflodssikring bliver større og større, fordi vandstanden stiger, siger rådgivende ingeniører.

Det er sandsynligvis ikke muligt at beskytte hver eneste bygning i Danmark mod stormflod.

Det mener Charlotte Sinkbæk Schow, som er chefkonsulent i den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras.

- På sigt bliver vi nok nogle steder nødt til at stoppe med at bygge i lavereliggende områder, siger hun til Ritzau.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udmeldingen kommer, efter at flere områder i Danmark fredag og natten til lørdag blev ramt af kraftigt blæsevejr, som pressede store mængder vand fra øst mod vest.

Stormflodssikring er altid en afvejning af, hvad man beskytter, i forhold til hvad det koster. Nogle steder i Danmark er det dyrere at beskytte, end at betale for de skader, man oplever, pointerer Charlotte Sinkbæk Schow.

I dag er det grundejerne selv, der skal sørge for at stormflodssikre de områder, de bor i. Grundejerne kan dog bede kommunen om hjælp til sikringen.

Det kan for eksempel være ved at bygge et dige eller en højvandsmur af beton.

Digeløsninger koster ifølge Charlotte Sinkbæk Schow omkring 5000 kroner per løbende meter.

En højvandsmur er cirka tre gange så dyr per løbende meter, alt efter hvor høj man bygger den.

Charlotte Sinkbæk Schow mener, at det vil være en fordel at have en samlet plan for Danmarks kystområder, hvor man prioriteter, hvad man vil beskytte, og hvad man ikke vil beskytte.

I år 2200 forventes havvandstanden at være omkring 2 meter højere end i dag, hvilket svarer til niveauet ved de seneste dages uvejr.

- Så de her vandstande i løbet af natten til lørdag vil være hverdagstilstand i 2200, siger Charlotte Sinkbæk Schow og tilføjer:

- Allerede i 2050 forventer vi, at havvandstanden er 20 centimeter højere.

Charlotte Sinkbæk Schow mener, at det er vigtigt at se længere frem og forholde sig til den øgede havvandstand.

- Måske 200 eller 300 år, så vi ikke kun finder løsninger på, hvordan vi holder vandet ude i dag, men også i fremtiden, siger hun.

På den måde kan man indføre løsninger løbende og skifte strategi i takt med, at der opstår nye behov.

Regeringen præsenterer efter planen sin klimatilpasningsplan mandag klokken 12.

Charlotte Sinkbæk Schow siger, at hun er spændt på, om der kommer en samlet plan for stormflodssikring af de danske kystområder.

/ritzau/

  • Haderslev by ramt af oversvømmelser
    Her er det Haderslev Sejlklub i Haderslev by i Sønderjylland, lørdag 21. oktober 2023. Ødelæggelser og oprydning efter det voldsomme vejr. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Nye danske restauranter er under pres inden uddeling af michelinstjerner

Indland

Kongehuset markerer kong Frederiks fødselsdag med nyt billede

Annonce
Annonce
Nykøbing

Mistede balancen efter slag: Så blev han sparket på åben gade

Vejret

DMI varsler: Kraftig regn og skybrud på vej til Sydhavsøerne

112

Varebil og lastbil i sammenstød

Politik

Venstre-formand regner med tilbagegang

Falster

Lokal restauratør i spil til eftertragtet hæder: "Kun den har niveauet"

Lolland

Sygdom tvinger ø-færger til at sejle efter nødplan

112

Sag om babypiges voldsomme død: Nu har "faren" besluttet sig

Sport

Landsholdet vinker farvel til fodboldfans i Tivoli inden EM

Udland

Over 2.000 mennesker meldes begravet i jordskred

Indland

Nye danske restauranter er under pres inden uddeling af michelinstjerner

Vejret

Vejret på LF: Lun mandag efterfølges af køligere tirsdag

Lokal nyt

Særligt fællesskab i København trækker tråde til Sydhavsøerne: Fylder 10 år

Guldborgsund

Ressourcerne skal udnyttes bedre: Sådan skal der spares 350 millioner

Guldborgsund

Ole føler sig tvunget til at lukke sin restaurant

112

30-årig er svært tilskadekommen efter overfald

Annonce
Annonce
Nykøbing

Bymidten skal fornyes for millioner

Sport

Tilfreds trods nederlag i guldfinalen: - Vi har vundet sølvet

Vejret

Skybrud og torden kan ramme landsdelen

Sport

Kielstrup: - Nu skal der kraftedme festes

Dølle

Bitten blev mundlam, da hendes navn blev råbt fra scenen: - Kan da ikke passe

Sport

Nolsøe med tårer i øjnene: - Jeg er sindssygt stolt

Indland

Kongehuset markerer kong Frederiks fødselsdag med nyt billede