Verdensarvsliste skal opdateres - danske ringborge kan få plads

Når FN-organisationen Unesco holder samling fra søndag og omkring fjorten dage frem i den saudiarabiske hovedstad, Riyadh, skal den tage stilling til, hvad der skal optages på Verdensarvslisten.

Unesco har udvalgt en række områder og bygningsværker af særlig vigtighed verden over. Stederne og monumenterne går under betegnelsen verdensarv.

I år er de fem danske ringborge fra vikingetiden med i vurderingen og kan dermed blive udpeget til verdensarv.

Det gælder Aggersborg ved Limfjorden, Fyrkat ved Hobro, Nonnebakken i Odense, Trelleborg i Slagelse og Borgring i Køge.

Om Danmark får grønt lys eller ej, ventes at stå klart enten den 17. eller 18. september. Det fortæller Lars Christian Nørbach, der er museumsdirektør ved Nordjyske Museer.

Som formand for den danske arbejdsgruppe har han arbejdet for at få ringborgene anerkendt som verdensarv i 16 år.

- Det her er jo ansøgning nummer to, så det er 16 års arbejde og to ansøgninger af 400 sider hver, som forhåbentlig kulminerer med optagelsen i næste uge, siger han.

I 2007 indsendte man en fælles ansøgning med steder fra vikingetiden fra både Danmark, Norge, Island, Sverige og Tyskland.

Men svenskerne trak sig, og ansøgningen faldt. Danmark arbejdede videre med sin egen ansøgning.

I 2018 blev ringborgene optaget på den danske såkaldte tentativliste. Optagelsen her er en forudsætning for, at de senere kan optages på verdensarvslisten.

Afgørelsen skulle være faldet sidste sommer. Men mødet, som skulle afholdes i den russiske by Kazan, blev udskudt som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Lars Christian Nørbach vurderer de danske chancer som gode.

- Du kan få tre karakterer, og vi ligger på den øverste karakter. Så det må indikere, at vi står ret godt til at komme på listen, lyder det.

Museumsdirektøren skal selv til Riyadh sammen med en dansk delegation.

Ringborgene er alle opført i perioden omkring år 980 efter Kristi fødsel. De kædes sammen med kong Harald Blåtands samling af det danske rige.

Og det er netop hovedargumentet for, at ringborgene skal på Verdensarvslisten, mener Lars Christian Nørbach.

- Ringborgene er det fysiske udtryk for Harald Blåtands politik, som gik ud på at knytte det skandinaviske område til det kristne Europa. Det er noget, som selv i dag har store implikationer for vores del af verden.

- Så kan man spørge: Hvordan kan man se det på nogle jordvolde? Til det er svaret, at det er tanken bag, man nomineres for. Hvilken politisk handling har det været, og hvilke implikationer har det for vores verden i dag? Uden det her havde vores del af Europa været et helt andet sted.

Der er i forvejen syv danske steder på listen.

Det er Roskilde Domkirke, Kronborg Slot, Stevns Klint, Vadehavet, Christiansfeld, Jelling-monumenterne og Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland.

/ritzau/