Annonce
Landbrug

Jesper Theilgaard skal tale kartoflens sag

Jesper Theilgaard er udvalgt til årets kartoffelambassadør af Danmarks Kartoffel Råd. Foto: Arkiv

Danmarks Kartoffel Råd har udvalgt vejr- og klimaeksperten Jesper Theilgaard som kartoffelambassadør 2019. Især kartoflens klimavenlighed er værd at fremhæve, mener den nye ambassadør.

Jesper Theilgaard får snart en ny titel på sit CV. Ud over at være meteorolog, forfatter og klimaekspert har Danmarks Kartoffel Råd nemlig udvalgt Jesper Theilgaard som officiel kartoffelambassadør 2019.

Traditionen tro får årets ambassadør tildelt titlen ved Danmarks Kartoffel Råds årsmøde på Egeskov Slot, som i år finder sted den 23. januar.

Selvom Jesper Theilgaard ikke direkte har så meget med kartofler at gøre, er der alligevel mange gode grunde til, at han er et oplagt valg som kartoffelambassadør. Det fortæller Johs. Nørregaard Frandsen, formand for Danmarks Kartoffel Råd.

- Man kan tale om godt kartoffelvejr og om dårligt kartoffelvejr. Kartoflen er ligesom kartoffelavlerne afhængige af vejret, og derfor er en vejrekspert, der oven i købet er dygtigt til formidling, et godt valg. Jesper Teglgaard har et stort overskud, højt til loftet, og så kan han løfte tingene op og se det i en større sammenhæng. Det er sådan en ambassadør, vi har brug for, lyder det fra formanden.

Klimavenligheden er vigtig

Jesper Theilgaard er uddannet flyvemeteorolog i 1978 og var i perioden 1990-2018 meteorolog på Danmarks Radio. Ud over at arbejde som tv-meteorolog arbejdede han også som forfatter og foredragsholder. Da han i februar 2018 forlod DR, stiftede han virksomheden klimaformidling.dk, hvor foredrag er en væsentlig del af beskæftigelsen. Foredragene har alle en rød tråd i klima og vejr, og her kan kartoflen også fremover blive nævnt, fortæller ambassadøren.

- Kartofler er en meget klimavenlig fødevare, og det, synes jeg, skal understøttes. Ikke at vi dermed skal forsage alt muligt andet, men det er godt at have nogle holdepunkter i vores fødevarer, hvor vi ved, at de er skånsomme for klimaet, siger Jesper Theilgaard, som i øvrigt også selv er glad for kartofler.

- Kartofler kan jo tilberedes på så mange måder. Lige fra de helt gammeldags kogte kartofler til stegte og mos og ovnbagte og så videre. Det er sjovt at eksperimentere med. Selv spiser jeg ofte kartofler, gerne flere gange om ugen, lyder det fra ambassadøren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kæmper for kartoflen

Danmarks Kartoffel Råd arbejder for at fastholde og fremme kartoflens tilstedeværelse i det danske køkken, og det er på den baggrund, at rådet hvert år udnævner en kartoffelambassadør, som ofte er en kendt eller fremstående person.

Tidligere kartoffelambassadører er blandt andre sanger Stig Rossen, Chipskongen Jørgen, skuespiller Per Pallesen, tv-kok James Price, tv-vært Søren Ryge og formand for Tænketanken Frej, Marie-Louise Boisen.

  • Jesper Theilgaard er udvalgt til årets kartoffelambassadør af Danmarks Kartoffel Råd. Foto: Arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster