115.000 meter langt rør under Sydhavsøerne: Nu er første del færdig
Gravemaskiner har nu afsluttet deres arbejde mellem Farø og Falster, hvor de har boret et næsten to kilometer langt hul og lagt gasrøret mellem de to øer. Pressefoto
Pressefoto
2 kilometer gasledning mellem Farø og Falster er nu blevet lagt.
Lolland og Falster skal kobles op med landets biogas-ledning, og nu har det 115 kilometer lange rør-projekt nået en milepæl.
Gravemaskiner har efter en næsten to kilometer lang boring, op til 80 meter under havets overflade, forbundet Farø og Falster og ifølge projektets chef, Claus Poetzsch, var Grønsund "den længste og mest vanskelige strækning."
- Det er et kompliceret arbejde at lave så lang en underboring, hvor to maskiner skal møde hinanden, siger projektchefen i en pressemeddelelse fra Evida.
Koble øerne sammen
En gravemaskine stod nemlig på Farøsiden, mens en anden var opstillet på Falster, og så gravede maskinerne sig ellers vej ned under sundet, hvor de til sidst mødt hinanden. Da boringen var afsluttet kunne røret så trækkes gennem det nyborede hul, så Farø og Falster kunne gas-forbindes.
Det er Evida og Energinet, der samarbejder om at koble Lolland og Falster til landets gasledning, så vi i fremtiden kan få biogas.
Underboringen mellem Falster og Farø er den ene af i alt tre underboringer.
Det andre boringer under vandet er Guldborgsund mellem Nykøbing og Sundby, og Færgestrømmen mellem Farø og Vordingborg.
Det store gaslednings-projekt har været godt for jordentreprenørfirmaet MSE Enterprise A/S, der blandt andet står for at grave gasledningen ned. Læs om dets arbejde her.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie