Annonce
Sport

Caroline Wozniacki chokerer en hel tennis-verden

Caroline Wozniacki spillede i april 2022 - to år efter sit stop - afskedskamp mod tyske Angelique Kerber og afviste i den ombæring at vende tilbage til tennisbanen. (Arkivfoto).
Snart 33-årige Caroline Wozniacki vender tilbage til tennisbanen. Det sker, mere tre år efter hun sagde stop

Caroline Wozniacki vender tilbage til tennisbanen for at genoptage sin karriere i en alder af snart 33 år.

Det meddeler hun i et stort interview med Vogue og på Instagram. Her fortæller hun også, at hun spiller med i US Open senere i år.

- Der er bare en elektrisk atmosfære i New York, som jeg ikke kan få nok af, og jeg har også spillet godt der i flere år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Derefter har jeg et par måneder at forberede mig til Australien i, og så tager vi den derfra. OL i Paris er helt sikkert også et mål, siger Wozniacki til Vogue.

Inden US Open i slutningen af august får Wozniacki sit egentlige comeback i WTA 1000-turneringen i Montreal i starten af august, meddeler hun.

Wozniacki har siden sit stop i januar 2020 fået to børn, og hun frygter ikke at falde igennem efter mere end tre år væk fra banen.

- Er jeg nervøs? Ikke rigtigt. Jeg vender tilbage til noget, jeg elsker. Ja, jeg kan være nervøs før en kamp. Jeg er okay med det. Jeg har det godt med det.

- Kan jeg vinde US Open? Det tror jeg. Kan jeg vinde Australian Open? Det tror jeg. Det er derfor, at jeg gør dette. Vi må bare se, hvad der sker, siger Wozniacki, der fylder 33 år om mindre end to uger.

Som aktiv tilbragte Wozniacki 71 uger på verdensranglistens førsteplads.

Hun vandt 30 titler på WTA Touren. Ud over en Australian Open-triumf i 2018 nåede hun også to finaler i US Open - i 2009 og 2014.

Hendes sidste kamp på topniveau var ved Australian Open i januar 2020, hvor hun tabte til Ons Jabeur.

I interviewet med Vogue fortæller hun, at hun "ikke slog til en bold" i de følgende to år.

Efterfølgende bemærkede hendes far, Piotr Wozniacki, en glæde hos datteren under en træning.

- Jeg var afslappet og havde det sjovt, og det fik mig på en eller anden måde til at se tingene mere klart, siger den tidligere verdensetter.

Hun bemærker også, at stjerner som Victoria Azarenka, Kim Clijsters og Serena Williams tidligere har fået børn og er vendt tilbage på banen med relativ stor succes.

- Det er på ingen måder nemt, men det kan lade sig gøre, siger Wozniacki.

Hun beretter desuden, at kroppen indtil videre har reageret godt på at træne igen.

- Den lange pause virker til at have været meget god for mig i forhold til restituering. Og mentalt er jeg frisk. Jeg lægger ikke så pres på mig selv, men jeg ved også, at når jeg er derude, kommer jeg til at kæmpe.

Wozniacki breakede nyheden over for veninden Serena Williams for nogle uger siden.

- Hun sagde bare: "Wow - godt for dig. Jeg kommer til at heppe på dig hele vejen, og hvis du nogensinde mangler noget, så er jeg her". Hun har altid været der for mig, siger Wozniacki.

Siden Wozniacki stoppede, har Clara Tauson overtaget tronen som Danmarks med afstand bedste kvindelige tennisspiller.

20-årige Tauson var i starten af 2022 oppe som nummer 33 i verden. Aktuelt er hun dog nummer 91 og er på vej til at kæmpe sig tilbage mod toppen efter et 2022 med mange skader.

Torsdag spiller hun for en plads ved Wimbledon i tredje og sidste runde af kvalifikationen.

  • Caroline Wozniacki møder tyske Angelique Kerber, i den danske tennisspillers sidste kamp i karrieren
    Caroline Wozniacki spillede i april 2022 - to år efter sit stop - afskedskamp mod tyske Angelique Kerber og afviste i den ombæring at vende tilbage til tennisbanen. (Arkivfoto).
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt