”Da vi kørte ved mejeriet ”Fælleshåb” på Falster, kørte vi uden om gartner Rasmussen i Eskilstrup. Det var den sidste bekendte, jeg vinkede farvel til på dansk jord ...”
Sådan skriver Frode Sørensen i sin dagbog fra besættelsens tid. Fra nogle dramatiske og bevægende dage i september 1944, da han som dansk politimand blev taget af tyskerne og sendt i koncentrationslejr i Tyskland. Forude ventede otte måneder under meget barske forhold - med sult, kulde og bombeangreb som fast følgesvend en stor del af tiden.
Dagbogen om Frode Sørensens oplevelser som interneret politimand i flere af de berygtede tyske kz-lejre befinder sig hjemme hos Lars Mikkelsen i Sundby. Søn af Frode Sørensen.
- Frode var som ung betjent udstationeret i Eskilstrup, hvor han i et års tid blandt andet var med til at passe på jernbanen. I sin fritid spillede han badminton - og der mødte han min mor, Johanne, der var damefrisør i byen. Og de fik et godt øje til hinanden, fortæller 77-årige Lars Mikkelsen, der kom til verden i 1946.
Lars MikkelsenFrode var som ung betjent udstationeret i Eskilstrup, hvor han i et års tid blandt andet var med til at passe på jernbanen.
Talte aldrig om Frode
Den unge betjent havde dog også - samtidig - en kæreste på Sjælland, som han senere blev gift med efter frigivelsen fra de tyske kz-lejre.
- Da han vendte hjem fra Tyskland, var han dog lige forbi Eskilstrup for at hilse på min mor igen - og ni måneder senere kom jeg så til verden. Men på det tidspunkt var Frode blevet gift med sin kæreste på Sjælland, der i øvrigt også var damefrisør. Og de fik en søn sammen, Arne, der er syv måneder yngre end mig, lyder det fra Lars Mikkelsen.
Han voksede alene op med sin mor, der åbnede egen frisørsalon i Eskilstrup.
- Hun fortalte aldrig noget om min far, det gjorde man ikke den gang. Men andre i Eskilstrup kendte ham jo fra den tid, hvor han havde været udstationeret i byen for at passe på jernbanen. Og de fortalte mig om ham, så jeg vidste godt, hvem min far var, men jeg opsøgte ham aldrig - og han opsøgte så vidt vides heller ikke mig. Jeg tror ikke, at min mor ville have det, siger Lars Mikkelsen.
Lars MikkelsenHun fortalte aldrig noget om min far, det gjorde man ikke den gang. Men andre i Eskilstrup kendte ham jo fra den tid, hvor han havde været udstationeret i byen for at passe på jernbanen.
Nedskrev erindringer
Efter befrielsen forlod Frode Sørensen politiet og besluttede sig for at få et arbejde, hvor han direkte kunne hjælpe andre. Det blev i Zone-redningskorpset. Kortvarigt i Nykøbing F., derefter i Vordingborg for endelig i 1951 at rejse til Holbæk. Her blev han ansat hos først Zonen og fra 1963 som stationsleder for Falck-Zonen i Holbæk, hvor han blev frem til sin pensionering ved nytår 1988.
Tiden i kz-lejrene i Tyskland glemte han aldrig. Den fulgte ham gennem livet. Og han nedskrev sine erindringer.
I 1999 døde Frode Sørensen. Han efterlod sig sin hustru gennem mange år samt sønnen Arne.
Først i 2016, da enken døde, tog Lars Mikkelsen kontakt til sin halvbror, Arne Stevns Sørensen.
- Jeg vidste jo godt, at Arne eksisterede. Han var også ansat ved Falck, og jeg havde nogle gange set ham på tv. Men jeg ville ikke kontakte ham for tidligt, for jeg ville ikke ødelægge noget for deres familie. Det var da også med et lidt nervøst hjerte, jeg skrev til ham for syv år siden. Han svarede med det samme. Han kendte ikke til mig, men ville gerne mødes. Og siden han vi ofte været sammen. Det var godt at få en bror - også selv om det blev i en sen alder, fortæller Lars Mikkelsen.