Lørdag blev en stranddestination klar til sommerens lokale vandhunde.
På Maglehøj Strand i Dannemare havde man som vanlig taget broens "overdel" ned for vinteren, men nu - med sommerens komme - har Maglehøj Badebrolaug så monteret den på broen igen, så man i det sydvestlige Lolland for alvor er klar til at byde sommeren velkommen igen.
Badebroen var ikke oppe sidste år, hvor der blev etableret høfder og pumpet en masse sand ind på stranden, så det bliver spændende at opleve badeforholdene på stedet i år.
Der findes parkering nær stranden.
Det lokale badebrolav opfordrer til, at man - hvis muligt - støtter op om badebroen. Mere information herom kan findes gennem Facebook.