Annonce
Lolland

'Unge bliver mobbet hvis de ikke tager nikotinprodukter'

 Jane B. Andersen, Per Skafte og Kim Høegh Karlsen fra Kræftens Bekæmpelse mødtes med folkeingsmedlem Kasper Roug (S). De fire var dog stort set enige om, at der skal sættes hårdere ind mod unges forbrug af både alkohol og nikotinprodukter. Foto: Palle Nevad Frandsen
Den lollandske afdeling af Kræftens Bekæmpelse håber, at Folketinget vil skride hårdere ind for at stoppe unges brug af nikotin.

LOLLAND: En ny mobbekultur er på vej ind blandt børn og unge, og det er en, som kan have alvorlige konsekvenser for helbredet.

Det fortæller lokalformand Jane B. Andersen fra Lolland Lokalforening i Kræftens Bekæmpelse.

Brugen af nikotinposer, som eksempelvis af mærket Lyft, breder sig nemlig ud i skoleklasserne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jeg tror snart, at der kommer en sidestilling af røgtobak og produkter som snustobak og nikotinposer. Der vil komme en sidestilling, så det hele bliver forbudt og slet ikke må være på matriklen.

Kasper Roug (S)

- For at være en del af den rette klike i skolerne skal man have den her lille bule på læben, som man får af at bruge disse nikotinposer.

Har man den ikke, giver den anledning til mobning, forklarer hun.

Jane B. Andersen har hørt om børn ned til 11-års alderen, som bruger nikotinposer, og hun efterlyser, at der politisk bliver handlet på problemet.

Forleden havde lokalforeningen derfor inviteret det socialdemokratiske folketingsmedlem Kasper Roug til en snak om udfordringerne.

Nikotinposer

Nikotinposer er et snuslignende produkt, som ikke indeholder tobak.

De indeholder til gengæld det afhængighedsskabende stof nikotin, og er doseret i små poser, som man tager direkte op i munden. 

Nikotinen trænger så gennem slimhinderne i munden og over i blodet. 

Herfra føres det op til hjernen, og påvirker hjernen til at frigive dopamin. 

Dopamin er et stof, der får os til at føle lykke, velvære og giver en rus.

Men hvis unge bruger nikotin-produkter, så kan det påvirke deres hjernes udvikling, og hvis de forsøger at stoppe, bliver de rastløse, i dårligt humør og irritable. 

Kræftens Bekæmpelse

Ændringer skal komme fra Christiansborg

Han hører til den fløj i regeringspartiet, der gerne går hårdere til værks, når det handler om stramninger på både almindelig tobak, snustobak og nikotinposer.

Mobbeproblematikken var ny for ham, og han opfordrer til, at man reagerer overfor de skoler, hvor der opleves en sådan mobning.

- Hvis der på de lokale skoler er en mobbekultur, der handler om brugen af nikotinposer, så skal man med det samme tage fat i sektorchefen, skolelederen og de lokale politikere. Det skal stoppes. Vi har en nultolerance overfor mobning, og det er skolens ansvar at reagere og agere på en sådan problematik. Gør de ikke det, overholder de ikke loven, slår Kasper Roug fast.

Flere steder er det efterhånden nemmere at finde nikotinposer end cigaretskodder. Foto: Palle Nevad Frandsen

Problemet er dog ikke kun et lokalt problem, forklarer Jane B. Andersen.

Hun ved, at den nye mobbekultur også findes andre steder i landet.

Derfor ser hun gerne, at Folketinget handler på problemerne med nikotinprodukterne.

- Der skal komme tiltag oppe fra og ned. Hvis jeg går ud og taler med de unge, så vil de da spørge, hvad den gamle kone bilder sig ind. Derfor skal indsatsen komme fra regeringen, og gerne med noget kampagne og noget hjælp til afvænning. Vi kan ikke løfte opgaven lokalt, siger Jane B. Andersen.

At lave indgreb er ikke noget, man gør over natten.

Først kræver det enighed i det enkelte parti, inden man overbeviser hele regeringen, og gerne Folketinget, om at stemme for.

Arbejdet pågår dog hele tiden, forklarer Kasper Roug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tror på forbud

Især når det handler om de nyere alternativer til den almindelige røgtobak, er det socialdemokratiske folketingsmedlem positiv.

- Jeg tror snart, at der kommer en sidestilling af røgtobak og produkter som snustobak og nikotinposer. Der vil komme en sidestilling, så det hele bliver forbudt og slet ikke må være på matriklen. Men lovgivning tager tid at lave, fordi kvaliteten skal være høj. Personligt tror jeg dog ikke, at der går lang tid, før vi ser en sådan udvikling.

Kasper Roug tror på, at der i fremtiden kommer forbud, som i stort omfang vil ramme salget af nikotinprodukter. Lige nu kan brugte poser dog ses flyde mange steder. Foto: Palle Nevad Frandsen

At det pludselig kan gå stærkt, når politikerne bliver enige om at skride ind, er priserne på tobak et godt eksempel på, mener Kasper Roug.

- Da jeg kom i Folketinget i 2019, lå prisen på omkring 35 kroner for en pakke cigaretter. I dag er den næsten fordoblet, og jeg er en af dem, som mener, at den skal endnu højere op, siger han.

  • KB forbud (3)
     Jane B. Andersen, Per Skafte og Kim Høegh Karlsen fra Kræftens Bekæmpelse mødtes med folkeingsmedlem Kasper Roug (S). De fire var dog stort set enige om, at der skal sættes hårdere ind mod unges forbrug af både alkohol og nikotinprodukter. Foto: Palle Nevad Frandsen
  • KB forbud (4)
    Flere steder er det efterhånden nemmere at finde nikotinposer end cigaretskodder. Foto: Palle Nevad Frandsen
  • KB forbud (6)
    Kasper Roug tror på, at der i fremtiden kommer forbud, som i stort omfang vil ramme salget af nikotinprodukter. Lige nu kan brugte poser dog ses flyde mange steder. Foto: Palle Nevad Frandsen
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde