Annonce
Lokal nyt

Prisen for gasledningen til LF stiger igen: Så høj er den nu

Gasledningen til Lolland-Falster, som er ved at blive bygget, ventes at blive godt 80 millioner kroner dyrere end senest budgetteret. Arkivfoto: David Arnholm
Ifølge et svar fra klimaministeren er prisen for etableringen af gasledningen til Lolland og Falster steget endnu en gang.

Det er ikke omkostningsfrit at lægge en gasledning fra Sydsjælland og henover Falster og Lolland til Nakskov. Og nu er den forventede pris for projektet endnu engang steget.

Det fremgår af et skriftligt svar fra klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) til Folketingets klima-, energi- og forsyningsudvalg kort før påske.

Udvalget havde på vegne af De Radikales folketingsmedlem Samira Nawa stillet spørgsmålet: "Hvad er den samlede endelige omkostning til etablering af gasledningen til Lolland-Falster, når den står færdig?"

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til det svarer ministeren, at han har forelagt spørgsmålet for forsyningsselskaberne Evida og Energinet, som står for byggeriet af gasledningen, og svaret herfra er, at det opdaterede budgetestimat lyder på 1,427 milliarder kroner fordelt med 674 millioner kroner for Evida og 753 millioner kroner for Energinet.

Der er dog ikke tale om en endelig pris. De endelige omkostninger ved gasledningen opgøres først, når projektet er færdigt.

Dermed er den forventede pris for gasledningen steget med 82 millioner kroner siden februar sidste år, hvor der senest blev fremlagt en budgetprognose for Folketinget - dengang også efter forespørgsel fra Samira Nawa.

Flere årsager

Ifølge Lars Aagaard (M) er der flere årsager til prisstigningen.

- Det opdaterede budget skyldes blandt andet yderligere erstatning til arkæologi, fastholdelse af fremdrift grundet usædvanligt meget nedbør, yderligere udgifter til dræn, indeksregulering i kontrakter samt udgifter til idriftsættelse, skriver klima-, energi- og forsyningsministeren i svaret.

Den forventede pris for at bygge gasledningen har ændret sig flere gange undervejs i løbet af byggeprojektet. Da regeringen for tre år siden besluttede at sætte det i gang, lød den forventede pris på 792 millioner kroner.

Den cirka 115 kilometer lange gasledning skal blandt andet forsyne sukkerfabrikkerne i Nykøbing og Nakskov med naturgas og være med til at nedbringe fabrikkernes udledning af CO2.

Gasledningen ventes at stå klar til brug senere i år.

  • Gasledningen til Lolland-Falster, som er ved at blive bygget, ventes at blive godt 80 millioner kroner dyrere end senest budgetteret. Arkivfoto: David Arnholm
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt