Rasende arkæologer: Det er et PR-stunt

For første gang nogensinde er forstenede knogler fra menneskets forfædre blevet sendt ud i rummet. Der er tale om et tommelfingerled og et stykke af et kraveben, der stammer fra to uddøde menneskearter.

Men det er et fuldstændig unødvendigt PR-stunt, der i værste fald kan gøre uoprettelig skade på vigtigt biologisk materiale, lyder kritikken fra flere fagfolk. Det skriver Videnskab.dk.

- Trist og ret oprørende. Vidunderlige og dyrebare menneskelige rester, der bør behandles med omhu og respekt, bruges igen til ren selvpromovering, skriver Thomas Higham, professor i arkæologi ved Wien Universitet, på det sociale medie X, hvor andre forskere også blander sig i debatten.

Tommelfingeren stammer fra et individ fra Homo naledi-arten og blev fundet i Sydafrika i 2013. Homo naledi dateres til at være mellem cirka 330.000 og 230.000 år gammel.

Kravebenet, der er fundet i 2013, også i Sydafrika, stammer fra arten Australopithecus sediba, og kan være op til 2 millioner år gammelt.

Det er den amerikansk-sydafrikanske palæoantropolog Lee Berger, der i sin tid opdagede Australopithecus sediba, der står bag projektet med at opsende fossilerne.

Knoglestykkerne skal fejre, hvad mennesket har udrettet med teknologi, skriver han i en ansøgning om at eksportere dem ud i rummet.

Fossilerne var om bord på Virgin Galactics tredje kommercielle flyvning med rumturister, der blev gennemført 8. september. Fra rumskibet lettede, og til det igen stod på Jorden, gik der lige under 13 minutter.

I Danmark har arkæolog Jonas Holm Jæger også blandet sig i debatten. Han arbejder blandt andet med at analysere det biologiske materiale, der kan være tilbage i arkæologiske genstande.

Hver gang det lykkes at finde rester af protein og DNA i fossilt materiale, kan det give forskningen helt nye indsigter. I dette tilfælde kan knoglerne potentielt kaste lys over menneskets stamtræ.

- De er vigtige for at forstå hele udviklingshistorien, fra vi kravlede ned fra træerne, til vi begyndte at rejse ud i rummet. Det er generelt en lemfældig omgang med sjældent biologisk materiale i det, jeg ser som et PR-stunt," siger Jonas Holm Jæger, der er ph.d.-fellow ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet.

- Vi ved ikke, hvad der sker med en knogle, når den bliver udsat for de mængder af stråling, som astronauter bliver udsat for. Vi risikerer, at den nedbryder, hvad der måtte være tilbage af proteiner og DNA, siger han.

Strålingen i rummet tæller blandt andet Solens infrarøde stråling. Fossilerne har været med på en såkaldt suborbital flyvning for rumturister, der er kendetegnet ved, at man kun når cirka 100 kilometer op og kun opholder sig i rummet i nogle minutter.

Forskere vurderer, at eksponeringen for stråling er minimal på den slags rumrejser. Til gengæld kan selve transporten i sig selv forårsage skade.

- Vibrationerne fra rumfartøjet under opsendelse og landing er væsentlige og kan sandsynligvis gøre skade på prøverne, selv hvis de er pakket omhyggeligt, siger Bethany Palumbo, der er chefkonsulent ved Statens Naturhistoriske Museums afdeling for konservering.

Videnskab.dk har kontaktet Lee Berger for at spørge ham, hvordan han forholder sig til kritikken, men han er ikke vendt tilbage på henvendelsen.

Til National Geographic siger Lee Berger, at knoglerne er "to af de bedst undersøgte og bedst replikerede genstande i vores samling," og at det har været afgørende for, at netop de to fossiler er blevet udvalgt til at komme i rummet.