Annonce
Tour de France

Tour-stryg: Vingegaard i gult, men Pogacar moste danskeren

Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma) forsøgte at sætte Tadej Pogacar (UAE Emirates), men det var danskeren selv, der blev sat af sin rival.
Jonas Vingegaard overtager førertrøjen i Tour de France efter 6. etape, hvor han blev sat på plads af rivalen

Den danske cykelstjerne Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma) overtager den gule førertrøje i Tour de France efter torsdagens 6. etape, som blev vundet af Tadej Pogacar (UAE Emirates).

Pogacar vandt etapen, da han på det sidste bjerg mod mål satte Vingegaard, som dog kom i mål som toer. Her var Vingegaard 24 sekunder efter sin største rival til den samlede sejr. Dermed fik Pogacar oprejsning, efter at Vingegaard havde sat Pogacar på 5. etape.

Efter at bonussekunderne var uddelt, fører Vingegaard Touren med 25 sekunder ned til Pogacar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jai Hindley (Bora), som vandt 5. etape og kørte torsdagens etape i gult, er samlet treer med 1 minut og 34 sekunder op til Vingegaard.

Mattias Skjelmose (Trek), som også var et dansk klassementhåb efter den samlede sejr i Schweiz Rundt forud for Touren, kom i mål knap otte minutter efter. Dermed blev han sendt ud af top-10 i den samlede stilling.

Etapen startede med et direkte angreb fra Vingegaards holdkammerat Wout van Aert. Han kørte, med det samme startsignalet blev givet, og fik i første omgang tre ryttere med sig.

Flere kom til, og da feltet lod udbryderne køre efter syv kilometers blandet jagt, var i alt 20 mand kørt væk.

I anden gruppe sad blandt andre Kasper Asgreen (Quick-Step) og med sine følgesvende nåede han op til van Aert og de 14 andre. Og således var tre danskere helt ude foran, i det fødselaren Christopher Juul-Jensen (Jayco) og Jonas Gregaard (Uno-X) var kommet med van Aert i første omgang.

Van Aert var ikke længere en trussel i klassementet, og Julian Alaphilippe (Quick-Step) lå som bedste mand i udbruddet over syv minutter efter Hindley i den samlede stilling.

På toppen af torsdagens anden stigning, Col d’Aspin, med godt 77 kilometer til mål var udbruddet 3,15 minutter foran feltet, hvor Jumbo-Visma havde sat sig frem.

På toppen af det legendariske bjerg Col du Tourmalet - en stigning uden for kategori - med 47 kilometer til mål var forspringet skrumpet til et halvt minut, efter det havde været tæt på fem minutter.

Udbruddet var desuden skrumpet i antal. Asgreen og Juul Jensen var smidt af, og nede i favoritfeltet lavede Jumbo-Visma en stor udskilning og fik smidt Hindley af, så kun Vingegaard og Pogacar sad sammen med van Aert lige ude foran.

Van Aert ventede på Vingegaard nedad Col du Tourmalet og kørte den danske Tour-favorit frem til bunden af Cauterets-Cambasque, en kategori-1-stigning, hvor etapen skulle afgøres. Med på slæb var Pogacar og Neilson Powless (EF), der var i torsdagens udbrud.

Med van Aert i front hentede kvartetten de sidste fire ryttere fra udbruddet, som sad fremme. Det skete inden den sidste stigning.

Med lidt over 4,5 kilometer til toppen og målstregen angreb Vingegaard, og til sidst var det kun Pogacar, der kunne hænge på. I slutfasen angreb Pogacar, og Vingegaard kunne ikke følge.

  • CYCLING-FRA-TDF2023-STAGE6
    Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma) forsøgte at sætte Tadej Pogacar (UAE Emirates), men det var danskeren selv, der blev sat af sin rival.
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik