Annonce
Lokal nyt

Trods lokal smittestigning: - Ikke grund til utryghed

Foto: David Arnholm, arkivfoto

Der er kontrol over covid-19-situationen i Lolland Kommune, beroliger kommunen i en pressemeddelelse, men advarer samtidig imod at slække for meget.

I torsdags kunne vi her på folketidende.dk fortælle, at Lolland Kommune ifølge en ny rapport fra Statens Serum Institut nu er blandt de områder i Danmark, hvor der er konstateret flest nye coronatilfælde pr. indbygger indenfor de seneste syv døgn.

Men selvom Lolland altså pludselig var at finde i den triste ende af seruminstituttets overvågningsrapport, så maner kommunen mandag i en pressemeddelelse til besindighed og betegner stigningen som beskeden.

- Som samfundet begynder at tage små skridt hen imod en genåbning, er det forventningen, at der vil komme et større smittetryk. Det gælder også i Lolland Kommune, hvor de seneste tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at andelen af COVID-19 smittede i kommunen er steget. Det kan skabe utryghed, men det giver tallene i sig selv ikke grund til.

- Stigningen er beskeden i antallet af smittede, og det er helt forventeligt, at med en langsom åbning og en drastisk udvidelse af testning vil antallet af smittede stige. Konkret viser de aktuelle tal, at der er 66-82 konstateret smittede i Lolland Kommune og kun en enkelt med COVID-19 er indlagt på sygehus, skriver kommunen i pressemeddelelsen.

I Lolland Kommune er cirka 10 medarbejdere i ældre- og sundhedssektoren blevet testet positive for covid-19. Det drejer sig ifølge pressemeddelelsen om en medarbejder på et plejecenter og ni i hjemmeplejen. Ifølge kommunen har man dog undgået, at smitten har spredt sig til borgere på plejecentre, botilbud eller borgere, som modtager hjemmepleje.

Kommunen mener selv, at den står godt rustet til den næste fase i corona-epidemien, hvor flere og flere dele af samfundet langsomt åbner igen.

Men det handler stadig om at gå fremad med små skridt, og derfor understreger borgmester Holger Schou Rasmussen (S), at man ikke vil gå på kompromis med ansvaret for kommunens ældre og udsatte borgere.

Af samme årsag skal kommunens medarbejdere i videst muligt omfang fortsat arbejde hjemmefra, og borgmesteren opfordrer alle andre til så vidt muligt at gøre det samme.

- Det er rigtig positivt at opleve, at mange af vores medarbejdere gerne vil tilbage på deres arbejdspladser. Men selvom der er lys for enden af tunnelen, er vi desværre langt fra ude på den anden side endnu. Derfor arbejder kommunens ansatte så vidt muligt stadig hjemmefra, og derfor lægger Lolland Kommune sig lige så tæt op ad myndighedernes anbefalinger i dag, som vi gjorde i går.

- Og derfor er min helt klare anbefaling til alle – også udenfor kommunens mure – at man skal gøre det samme.

- Bliv ved med at følge anvisninger og påbud. For nogle kan det måske begynde at virke trivielt og unødvendigt, for "det blev jo ikke så slemt". Men det er langt fra ovre, vi kan stadig blive hårdt ramt, og vi har stadig ældre og udsatte medborgere, som vi skal skærme, advarer Holger Schou Rasmussen i pressemeddelelsen.

  • Foto: David Arnholm, arkivfoto
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt