Annonce
Lolland

UDLÆNDINGE SKAL ARBEJDE I ÆLDREPLEJEN

Ældrechef i Lolland Kommune, Inge Kromann, forsikrer, at de 16 rekrutter, der skal arbejde i ældreplejen, taler og forstår dansk. Arkivfoto: Jan Knudsen
Lolland Kommune mangler lige nu 100 medarbejdere inden for ældreområdet, og problemet er stigende.

LOLLAND: 16 nye medarbejdere fra syv forskellige lande er på vej til Lolland Kommunes ældrepleje. Med intensiv sprogundervisning, solid træning og støtte fra kollegerne ventes de at være klar til at indgå i deres nye job til foråret.

I de kommende uger får kolleger og ledere i Lolland Kommunes ældrepleje 16 nye medarbejdere. 13 kvinder og tre mænd fra henholdsvis Spanien, Italien, Ungarn, Rumænien, Tyskland, Sverige og Irland er kommet til Lolland som et led i Lolland Kommunes internationale rekrutteringsindsats, der skal være med til at sikre, at der i fremtiden vil være den nødvendige arbejdskraft til rådighed på ældreområdet.

Lolland Kommune mangler lige nu 100 medarbejdere inden for ældreområdet, og problemet er stigende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi ved, at vi kommer til at mangle et stort antal hænder i de kommende år, og problemet ser kun ud til at blive større og større i takt med, at antallet af ældre stiger. Så vi har brug for at tænke nyt og gå nye veje, hvis vi skal sikre, at vi også i fremtiden kan levere den service til vores ældre, som vi både kan og gerne vil. På Lolland har vi altid haft et internationalt udsyn - vi har lange traditioner for at hente arbejdskraft i udlandet, og med det store Femernbyggeri har vi i forvejen et stort internationalt miljø lokalt. Blandt andet med Danmarks første internationale folkeskole. Det er i det lys naturligt for os at tænke på tværs af landegrænser og supplere vores danske rekrutteringsindsatser med et internationalt perspektiv, siger Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen (S).

Vi ved, at vi kommer til at mangle et stort antal hænder i de kommende år, og problemet ser kun ud til at blive større og større i takt med, at antallet af ældre stiger.

Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland Kommune

Skal falde til

De 16 medarbejdere kommer med forskellige erfaringer, uddannelser og sprogkundskaber. Der vil derfor blive lagt vægt på, at de hver især får den træning og oplæring, de har brug for.

- Vi vil gøre vores bedste for at sikre, at de internationale kolleger får en god start, bliver glade for jobbet og falder til på Lolland. De skal have den rette oplæring, god kollegastøtte og hjælp til at kommunikere på dansk. Man kan som borger være tryg ved, at man vil få den hjælp, man har brug for, uanset om det er en dansk eller en international medarbejder, der tager sig af opgaven. De nye medarbejdere vil kun blive sat til opgaver, som de er grundigt klædt på til, siger Inge Kromann, der er decentral leder i Ældre & Sundhed i Lolland Kommune.

Man kan som borger være tryg ved, at man vil få den hjælp, man har brug for, uanset om det er en dansk eller en international medarbejder, der tager sig af opgaven. De nye medarbejdere vil kun blive sat til opgaver, som de er grundigt klædt på til.

Inge Kromann, decentral leder i Ældre & Sundhed i Lolland Kommune


De internationale medarbejdere skal lære at læse, skrive, tale og forstå dansk. De har derfor fået danskundervisning online i deres hjemland i de seneste tre måneder, og fra december til marts skal de gå på Lolland Sprogskole på fuld tid.

Målet er, at de nye medarbejdere til foråret er så dygtige til dansk, at de kan blive sluset ud i kommunens ældrepleje med supplerende sprogundervisning ved siden af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Næste hold på vej

Lolland Kommune er i gang med at rekruttere næste hold af internationale medarbejdere til social- og sundhedsområdet.

Hvis erfaringerne viser sig at være gode, vil Lolland Kommune overveje samme internationale tilgang ved rekruttering til andre fagområder.

  • NAK ældrechef Inge Kromann 4
    Ældrechef i Lolland Kommune, Inge Kromann, forsikrer, at de 16 rekrutter, der skal arbejde i ældreplejen, taler og forstår dansk. Arkivfoto: Jan Knudsen
Annonce
Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Annonce
Annonce
Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

112

Se video: Voldsom brand i havn i nat - tre både udbrændt

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Guldborgsund

18-årige Mie blev tabt i psykiatrien: Det blev enden på hendes liv

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

Maribo

Christina siger stop: Lukker sin forretning efter 14 år

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Annonce
Annonce
112

Fræsede så hurtigt gennem byen, at kørekortet røg

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

112

20-årig mand er død efter soloulykke

Indland

Kammeradvokat lægger op til sanktioner i Folketinget efter mail-snageri

Guldborgsund

Købte smadret vandland for millioner: - Vi så det som en god mulighed

Indland

Vidne i drabssag: Der var blod overalt i moské

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland