Politiet fandt 45 gram amfetamin i mandens lejlighed. Han fremstilles i grundlovsforhør i dag.
Der var bid, da politiet i går ved middagstid foretog en ransagning mod en 37-årig mands lejlighed i det indre Nakskov.
Mistanken om opbevaring af narkotika blev bekræftet, da man i lejligheden fandt 45 gram amfetamin. Det er en mængde, hvor man ikke længere kan tale om stof til eget forbrug, og dermed en dom efter bekendtgørelsen om euforiserende stoffer.
Hårde narkotika i den mængde falder ind under straffelovens regler om handel med narkotika, og på den baggrund fremstilles manden i dag i et grundlovsforhør, som anklagemyndigheden vil kræve holdt for lukkede døre.