Den 38-årige far fra Rødby, der var anklaget for vold og incest mod sin da 10-årige datter, er blevet frikendt ved en domsmandsret i Nykøbing.
Det var dog ikke en enig ret, der stod bag frikendelsen. To af dommerne fandt at pigens intakte mødom stemte dårligt overens med forklaringen om at der skulle være gennemført en halv snes samlejer mellem far og datter.
Den sidste dommer mente til gengæld at pigens forklaring, der blev afgivet for lukkede døre, havde været så detaljeret, at den måtte lægges til grund.
Selv om den 38-årige, der har været varetægsfængslet siden slutningen af februar, blev frikendt, blev han dog gjort opmærksom på, at anklagemyndigheden har 14 dages frist til eventuelt at anke afgørelsen.