Annonce
Lolland

Debatterede forsvarsforbehold til kommende folkeafstemning

I Holeby Medborgerhus havde man håbet på flere deltagere ved aftenens debatmøde. Det lagde dog ikke en dæmper på spørgelysten fra nogle af deltagerne. Foto: Jan Knudsen
Kasper Roug og René Christensen debatterede i Holeby Medborgerhus for og imod afskaffelsen af forsvarsforbeholdet ved den kommende folkeafstemning 1. juni.

HOLEBY: Den 1. juni skal danskerne til stemmeurnerne for at afklare om Danmark skal afskaffe forsvarsforbeholdet til EU. Derfor havde Holeby Medborgerhus tirsdag aften inviteret til debatmøde med de lokale folketingspolitikere Kasper Roug fra Socialdemokratiet og René Christensen fra Dansk Folkeparti, der repræsenterede henholdsvis et ja og et nej til den kommende folkeafstemning.

Ifølge René Christensen(DF) bør man holde fast i forsvarsforbeholdet, da det giver muligheden for, at Danmark lovligt kan sige nej til aftaler indgået i EU, man ikke ønsker at være en del af. Foto: Jan Knudsen

Mens man i medborgerhuset ønskede sig flere deltagere, kunne Vivi Henningsen styre slagets gang som ordstyrer for debatten mellem de to folketingsmedlemmer.

- Når man skal ned og stemme, er det for det første vigtigt, at man går ned og gør det - uanset om man stemmer ja eller nej. Det er den demokratiske proces at gå ned og stemme, så det er utroligt vigtigt. Det man skal gøre sig en refleksion over er jo, hvad tænkte man dengang i 1993, hvor vi tog forbeholdet, og hvad er der sket siden. Er det egentlig ikke meget rart at have muligheden for at sige, at det ønsker jeg ikke at være en del af? At trække sig tilbage fra noget, som man kunne synes er grænseoverskridende. Den mulighed har vi i dag, og vi gør det fuldt lovligt. Vi gør det som fuldbyrdet medlem af EU. Og som statsministeren og daværende forsvarsminister Trine Bramsen sagde 28. januar, så betyder det ingenting, at vi har det forbehold i forhold til EU-systemet, fortæller René Christensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nye tider

Men tiderne er skiftet siden januar måned, mener Kasper Roug.

- René bliver ved med at sige, hvad er det, der har ændret sig siden Trine Bramsen sagde, at hun ikke har noget problem med forsvarsforbeholdet. Det, der har ændret sig, er 24. februar, hvor Putin invaderer Ukraine. Det er vi helt åbne omkring. Hvad betyder det, når vi har haft en 24. februar? Det betyder i Danmark, at når man har fået det chok, som vi har fået der, så skal vi være med til at tage et ansvar. Og det gør vi ved at rykke sammen i Europa. Det gør vi ved at sige ja 1. juni for, at vi selvfølgelig skal være med til at udvikle en fælles sikkerhedspolitik. Så er vi med til at tage ansvar. Vi kan godt vælge at læne os tilbage i sofaen og sige, at det har ikke noget med os at gøre, men det mener jeg bare ikke er den rigtige vej som en demokratisk stat, når vi kan se 400 kilometer herfra en demokratisk stat, der er blevet angrebet af en ikke-demokratisk stat, fortæller Kasper Roug.

Man kan ikke lave en ny afstemning, hvor man får forbeholdet tilbage.

René Christensen(DF)

Ifølge René Christensen er det vigtigt at holde fast i de fire forbehold, som Danmark fik indført, da man gik med i Maastricht-traktaten i 1992. De fire forbehold er, at unionsborgerskabet ikke skulle erstatte det nationale statsborgerskab, forbehold for euroen, forbehold på den overstatslige retspolitik og på forsvarsområdet, der skal stemmes om 1. juni.

- Skal vi ikke have den garanti, at hvis EU kommer med en mission til et eller andet sted, vi ikke kan se os selv i, og hvor vi ikke ønsker at sende danske soldater af sted, fredsbevarende, angreb eller hvad pokker det kan være, så har vi den mulighed for at sige, at det ønsker vi ikke at være en del af. Det synes jeg, man skal reflektere over. Hvis man stemmer ja, skal man ikke komme om tre, fire, fem, 10 år og sige, at det var ærgerligt, vi stemte ja, for så er forbeholdet væk, og det kommer aldrig tilbage. Man kan ikke lave en ny afstemning, hvor man får forbeholdet tilbage. Men jeg håber da aldrig, at man skal bruge det. Jeg håber, at man af parlamentariske veje kan blive enige om at lave nogle fornuftige ting også i forhold til andre EU-lande. Men vi skal holde fast i det, fordi vi har set, at EU kan flytte sig i en negativ retning på rigtigt mange områder, fortæller René Christensen.

Ifølge Kasper Roug (S) betyder angrebet på Ukraine i slutningen af februar, at man i EU bliver nødt til at rykke tættere sammen på det sikkerpolitiske område, og at et ja til afskaffelsen af forbeholdet vil give Danmark en plads med ved forhandlingsbordet. Foto: Jan Knudsen

Vi har ikke brug for mindre internationalt samarbejde. Vi har brug for mere.

Kasper Roug
Artiklen fortsætter efter annoncen

Større internationalt samarbejde

Krigen i Ukraine betyder dog, at man skal se på at udvide det internationale samarbejde, mener Kasper Roug.

- Det betyder noget, hvad der skete den 24. februar. Sikkerhedspolitik i Europa betyder også noget for vores dagligdag. På cybersikkerhedsområdet angriber man vores hospitaler og virksomheder hver eneste dag. Desværre sådan er det bare. Det er den nye virkelighed. Det var ikke så voldsomt for 10 år siden, men det er det i dag. Derfor bliver vi nødt til at rykke sammen. Vi bestemmer selv, hvad det er, vi vil bidrage med. Jeg anbefaler, at vi stemmer ja, for at vi også kan sidde med ved bordet. Der er ingen tvivl om, at for at vi kan få fred, skal vi skabe sikkerhed. Når vi først får sikkerhed, får vi også demokrati og udvikling. Det mener jeg er vejen frem. Når vi står i en situation, som vi gør nu, kan vi ikke stå alene. Vi har ikke brug for mindre internationalt samarbejde. Vi har brug for mere, fortæller han.

  • RØD Kasper Roug og René Christensen 4
    I Holeby Medborgerhus havde man håbet på flere deltagere ved aftenens debatmøde. Det lagde dog ikke en dæmper på spørgelysten fra nogle af deltagerne. Foto: Jan Knudsen
  • RØD Kasper Roug og René Christensen 5
    Ifølge René Christensen(DF) bør man holde fast i forsvarsforbeholdet, da det giver muligheden for, at Danmark lovligt kan sige nej til aftaler indgået i EU, man ikke ønsker at være en del af. Foto: Jan Knudsen
  • RØD Kasper Roug og René Christensen 1
    Ifølge Kasper Roug (S) betyder angrebet på Ukraine i slutningen af februar, at man i EU bliver nødt til at rykke tættere sammen på det sikkerpolitiske område, og at et ja til afskaffelsen af forbeholdet vil give Danmark en plads med ved forhandlingsbordet. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster