LOLLANDS BORGMESTER FORVENTER AT TABE RETSSAG OM GRØNLÆNDERE

LOLLAND: Når Lolland Kommune og Randers Kommune 23.-25. januar tørner sammen med den grønlandske kommune Sermersooq i en retssal i Vestre Landsret, ender Lolland og Randers højest sandsynligt med at tabe. Det forventer borgmester Holger Schou Rasmussen (S) i hvert fald.

Det er Sermersooq, der har stævnet de to danske kommuner, fordi de har afvist at betale en regning på adskillige millioner kroner. En regning for anbringelsen af eksempelvis udviklingshæmmede, kriminelle grønlændere.

Indtil for et par år siden betalte de grønlandske kommuner selv for anbringelserne, men i januar 2020 nåede Ankestyrelsen frem til, at regningen i visse tilfælde skal betales af danske kommuner, men hvis den anbragte grønlænder bliver dømt for kriminalitet begået i Danmark, så overgår regningen for anbringelsen derefter til den kommune, som grønlænderen opholder sig i.

Og da Lolland Kommune lægger jord til Kofoedsminde, kan det altså blive Lolland Kommune. Men Lolland og Randers kommuner har altså i to konkrete sager afvist at betale, og derfor er de blevet stævnet af Sermersoog.

- Hvis den grønlandske kommune, der har lagt sag an, får ret - og det forventer vi bliver afgørelsen - er vi nødt til at kigge på, at man må ændre de regler eller kompensere de kommuner, der har de her institutioner. For der er ingen, jeg har talt med, der synes, det er rimeligt over for Lolland Kommune, at vi skal betale. Det er penge, der går fra vores egne borgere, og en opgave, som vi hverken selv har valgt eller kan styre, siger Holger Schou Rasmussen.

Men I forventer at tabe sagen?

- Ja. jeg føler, at vi principielt har en god sag, men i forhold til de regler, der er gældende, så er det sådan, at det er den kommune, der har institutionen, der skal betale. Men Kommunernes Landsforening støtter os, og vi vil tage den helt til Højesteret for at gøre opmærksom på det, indtil man finder en model til at håndtere det. Alt andet er urimeligt, for ellers kan vi jo ikke have sådan nogle institutioner, siger han.

Holger Schou Rasmussen understreger, at vi selvfølgeslig skal have institutioner som Kofoedsminde, og at de selvfølgelig skal kunne tage imod grønlændere. I Grønland har man nemlig ikke selv de nødvendige institutionstilbud til stærkt udviklingshæmmede borgere.

- De skal passes på ligesom alle andre, om de er grønlændere eller danskere. Det kan bare ikke være kommunen, der betaler, siger han.

Holger Schou Rasmussen tilføjer, at sagen også handler om mere end regningen. Mange af de udviklingshæmmede borgere, der kommer til Danmark, har nemlig aldrig før været væk fra Grønland.

De siger farvel til familie og netværk og strander i et land 4.000 kilometer væk, uden kendskab til sprog, kultur og samfund. Og Danmark er ikke forpligtet til at sikre en kontakt til det grønlandske ophav, så hvis familien vil på besøg, skal den betale selv - hvilket kan gøre det svært at holde kontakt.

- Det er en gruppe borgere, der i forvejen er sårbare. Og når de bliver sendt væk fra Grønland, mister de let både relationer og kontakt til deres hjemland. De bliver efterladt uden større opfølgning og med deres grundlæggende borgerrettigheder placeret i en gråzone. Det kan ingen være bekendt, og det er derfor vigtigt, at vi får lavet den aktuelle retspraksis om. Det handler ikke blot om økonomi, men også om tryghed, sikkerhed og om at gøre det, der er etisk korrekt; Grønland bør tage hånd om sine egne. Uanset hvor de er, siger Holger Schou Rasmussen.